Verdens bedste kanelsnegle

På forhånd undskyld til Ninka-Bernadette! Her i husstanden forsager vi ikke mælk, sukker og hvede og alt dens væsen!
Vi elsker det og guffer med glæde en kanelsnegl til morgenmad med en kop friskmalet stempelkaffe, og er hverken stressede, sure eller puster på vej op af trappen til 2. sal.
Til gengæld bliver vi glade, sunde og velnærede af at spise dejlig, hjemmelavet mad i dejlige omgivelser og med dejlige mennesker, og bevæge sin krop så tilpas meget, at de ekstra kanelsnegle ikke bliver til dobbelthager.
Det er nemlig kernesund fornuft..

  • 25 g gær
  • 4 dl lunken mælk
  • 100 g smeltet smør
  • 1 æg
  • 10-12 dl hvedemel
  • 1 1/2 dl sukker
  • Lidt salt

Remonce

  • 150 g smør
  • 3 dl brun farin
  • 1,5 spsk kanel

Sådan gør du

Rør remoncen sammen og sæt den til side.

Lun mælken og bland den med gær. Tilsæt mel, smeltet smør, æg, sukker og salt og rør dejen sammen.
Sæt dejen til hævning i ca 1 1/2 time.

Rul dejen meget tyndt ud på bordet til en stor firkant.
Smør remoncen ud på dejen, evt i små klatter.
Rul dejen sammen til en tyk pølse, og skær dejen i ca 1 cm tykke skiver.
Læg dem på bagepapir og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse.
Pensl med sammenpisket æg. Bag i ca 10-12 min.

TIP 1: Hvis du smider sneglene på frys med det samme de kommer ud af ovnen, er de meget velegnede til at gemme. Når de skal spises skal de bare direkte fra frost og ind i ovnen ved 160 grader i 15 minutter.

20120813-221619.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top