Varme, ristede nødder er vanedannende, og herhjemme kan en skål rimelig hurtig forsvinde helt af sig selv. De er gode til en kold øl eller bare som en lille forsnack sammen med et glas vin mens man venter på, at det rigtige mad bliver klart.

De er også gode at hakke og drysse oven på salaten. I det hele taget skal de nok blive spist.
Du kan vælge kun at bruge mandler, eller vælge blandede nødder og kerner. Vi laver dem tit kun med mandler og drysser med flagesalt, men de kan i virkeligheden drysses med alt muligt godt – her med paprika.
Mit bedste ristet-nød tip er at blande mandler og valnødder sammen. Nødderne rister forskelligt og så kan man lige spise lidt flere….

  • 2 spsk olivenolie
  • 200 gram nødder
  • 1 spsk paprika
  • Flagesalt

Sådan laver du varme ristede nødder
Varm olien op en tykbundet pande. Kom nødderne på og vend dem godt rundt, så de ikke brænder på. Drys med paprika og salt og vend også krydderierne godt rundt.
Tag dem af varmen når de begynder at få farve og læg dem på fedtsugende papir.
Lad dem lige køle en smule af, inden du serverer dem.

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top