Truckersalat med flank steak og gule beder

Der findes to slags salat i min verden. Den ene er de der sjove blade, der ingen næringsværdi har og som nogle gange er akkompagneret af en eller anden type frugt, som f.eks. pære, æble eller mango. De spiller som regel andenviolin i skyggen af en stykke vandstegt kylling. Alt i alt en trist måltid, der kun kan retfærdiggøres, hvis man har et udpræget selvhad.

Så findes der de salater der faktisk kan gøre en mæt og glad. Det er salater der består af ingredienser med fylde, smag og vitaminer. Her er en salat der lever op til sidstnævnte.

Kødsalat med flanksteak og gule beder

Ingredienser

    Fyld
  • 250 g. flank steak
  • 150 g. cherrytomater
  • 80 g. gedeost af fetatypen
  • 5-6 gule beder
  • 3 forårsløg, fintsnittet
  • 1 chili med den styrke du selv fortrækker, fintsnittet
  • 2 spsk. hvidvinseddike eller champagneeddike
  • Salt og peber
  • Dressing
  • 150 g. creme fraiche 18%
  • 50 g. tahin
  • 20 g. olivenolie
  • Et nip kanel
  • Et nip spidskommen
  • Salt og peber

Sådan gør du

    Fyld
  • Bag rødbederne i ovnen ved 225 grader i 30 minutter
  • Når rødbederne er færdigbagte, gnides skindet af dem. Har du asbestfingre gør du det med det samme - ellers er det en god ide, at lade dem stå i 10 minutter.
  • Skær rødbederne i ottendedele.
  • Vend røbedestykkerne med eddiken og bland med forårsløg og chili
  • Gov grøntsagerne lidt salt og peber
  • Steg flanksteaken på en glohed pande med lidt olie på. Giv den 3-4 minutter på hver side
  • Lad flanksteaken hvile i 10 minutter og skær den herefter ud i tynde strimler
  • På den varme pande kommes tomaterne, som lige skal lunes igennem i et minuts tid
  • Dressing
  • Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber
  • Anretning
  • Anret salaten med kød, grøntsager inkl. tomater og dressing, og slut af med at drysse med lidt gedefeta og dild.
http://raavarecirkus.dk/truckersalat-med-flank-steak-og-gule-beder/

flanksteaktomat1

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top