Den fine smag af trøffel forsvinder desværre nemt under varmetilberedning, så lige præcis en kold sauce som denne er  som skabt til at fremhæve trøflens smag.
Brug mayonnaisen til små nye kartofler, som sandwichspread til en sandwich i luksusklassen eller som dip til nogle gode hjemmelavede fritter.


Du kan sagtens nøjes med at bruge trøffelolie – men skulle du alligevel have et trøffellager kan du med fordel rive lidt fint trøffel i saucen.

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk æbleeddike
  • Vindruekerneolie (Eller anden smagsneutral olie)
  • Nogle dråber trøffelolie
  • Evt. en lille smule friskrevet trøffel
  • Salt og peber

Sådan gør du: 
Pisk en mayonaise ved at piske æggeblomme med æbleeddike, et drys peber og en smule salt. Tilsæt under piskning olien i en tynd stråle. I starten kun nogle dråber ad gangen, og lige så stille mere og mere.
Når mayonaisen har den ønskede konsistent (den bliver tykkere jo mere olie du tilsætter) tilfører du et par dråber trøffelolie. Du kan evt. tilsætte nogle dråber koldt vand, hvis den bliver for tyk.
Smag til med salt og peber og evt. lidt fintrevet, frisk trøffel.

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
Top