Trifli med figner og marsala

Kan du huske de “brændte figner” på dåser, som var meget smarte for 15-20 år siden? Lidt sådan smager denne umådelig lækre efterårsdessert.
De tørrede figner bliver helt fantastisk lækre efter nogle timer i selskab med en kvart flaske marsala, og helt uden at du behøver gøre yderligere, ender du efter et døgn op med en tykflydende karamel af marsala.


Du kan selvfølgelig også bruge portvin eller maderira i stedet for marala-vin.
Her er der brugt nogle af de helt små figner, som man kan købe flere steder. Men du kan også sagtens bruge de alm. – så skal du bare skære dem i halve inden servering.
Jeg synes du skal lave dine egne makroner. Det tager en halv time og er det hele værd. Men er tiden knap, kan du sikkert også få et hæderligt resultat ved at bruge en pose fra supermarkedet.

Desserten skal bare samles lige inden servering,

Her er dessert nok til 4 personer

  • 200 gram tørrede figner
  • 1/4 liter fløde
  • 8-10 makroner

Sådan gør du: 
I god tid inden – gerne på til et døgn før – hælder du marsala over de tørrede figner og lader det stå.
Pisk fløden meget let.
Fordel makronerne i bunden nogle mindre portionsskåle. Dryp nogle spsk. marsala (fra fignerne) over makronerne. Læg et par skefulde fløde ovenpå og top med figner. Dryp evt lidt mere marsala-lage ovenpå.

 

 

 

 

[adsenseyu2]

 

 

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top