Tre retters vegetarmenu til 20 kr. pr. person

En af de ting vi har lært ved at skære ned på kulhydraterne er, at man kan gøre måltidet meget mere interessant ved at lave flere små retter i stedet for bare en enkelt. Ikke noget avanceret, bare enkelt, simpelt og godt.

En anden praktisk lektie vi har lært er, at når man skal spise billigt og går op i dyrevelfærd, så er der ikke nogen vej udenom enkelte dage med vegetarmad.

Med disse to gange visdom kommer sellerirösti med selleriremoulade, ovnbagt hokkaido græskar med brunet smørsovs og blomkålspure med stegte svampe og lynsyltede løg ind i billedet.

Græskarretten er inspireret af et besøg på Mandfreds, sellerirösti er bare old school klassisk vegetarmad, mens blomkålspureen er vores egen opfindelse. Skulle vi lave noget om,var det at blomkålspureenskulle have noget knas, som kontrast til de mere linde konsistenser.

Du skal  bruge:

Sellerirösti med selleriremoulade
1/2 knoldselleri
1 æg
1 æggeblomme
1 dl. smagsneutral olie
1 tsk. sennep
1 tsk. æbleddike
1 spsk. kapers
1 spsk. hakket persille
Salt og peber

Ovnbagt hokkaido græskar med brunetsmørsovs
1/2 hokkaido græskar
2 spsk. græskarkerner
1 æggeblomme
80 g. smør
1/2 citron, saft og skald
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Blomkålspure med stegte svampe og lynsyltede løg
1/4 blomkål
8 champignon
1 rødløg
2 spsk. æbleeddike eller anden eddike
1/2 dl. fløde
1 spsk. olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:

Sellerirösti med selleriremoulade
Riv det halve selleri på et groft rivejern. Del portionen i to og læg dem til side.

Lav en mayonnaise ved at piske æggeblommen, sennep, æbleeddike, lidt salt og peber i en skål. Når massen ser ensartet ud, kommes olien i lidt efter lidt, mens der piskes. Start med et par dråber ad gangen. Når mayonnaisen begynder at tykne, kan der hældes mere olie i.  Mayonnaisen er færdig når al olien er brugt. Kom nu persille og kapers i og smag til med eddike, salt og peber. Kom den ene halvdel af sellerien i.

Kom den anden halvdel af sellerien i en skål sammen med det hele æg og kryder med salt og peber.

Tag et stykke bagepapir og fordel selleri blandingen på bagepapiret i fire dele og læg endnu et stykke bagepapir. Bag det i ovnen i c.15-20 minutter.

Server sellerikagerne med en god klat selleriremoulade til.

 

Ovnbagt hokkaido græskar med brunetsmørsovs
Start med at snitte det halve græskar i 8 mindre stykker. Først i 4 både og så deles hver båd på tværs. Gnid græskarstykkerne ind i olivenolie og salt og peber. Kom dem i et ildfast fad. Sæt fadet i ovnen i 25 minutter ved 200 grader. Vend græskarstykkerne undervejs.

Kom smørret i en lille kasserolle og brun det langsomt. Dvs. at lade set så ved middellav varme i 15-20 minutter, til smørret er nøddebrunt i farven.

Lav et vandbad ved at sætte en lille gryde med lidt vand over middelhøj varme. Læg en lille skål af stål over gryden. Kom æggeblomme, citronsaft og revet citronskald i skålen og pisk som en gal. Når massen begynder at tykne, kommes det brunede smør i lidt after lidt. Start med nogle få dråber og bliv mere aggressiv undervejs. Smag til med salt og peber.

Antet ved at kommer græskarstykkerne i en skål, overhæld med sauce og drys med græskarkerne.

 

Blomkålspure med stegte svampe og lynsyltede rødløg
Start med at dele blomkålen i mindre stykker. Kom dem i en gryde med lidt vand i bunden og damp dem møre ved middelhøj varme med låg på. Spæd til med mere vand, hvis gryden koger tør.

Mens blomkålen dampes mør, pilles løget, halveres og snittes i fine trimler. Bland løget med æbleeddike, lidt salt og peber. Campignerne skæres i kvarte og tørristes på en meget varm pande, indtil de er godt brune.

Når blomkålen er mør, sies vandet fra, tilsættes fløde og olivenolie og blendes til en fin pure. Smag til med salt  og peber.

Server med en klat pure i bunden af en tallerken  og drys med svampe og lidt lynsyltede rødløg.

vegetar2

[adsenseyu1]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

Latest comments
  • Opvasken er det eneste minus, men der er tre gange så meget sjov, mens det står på 🙂

  • Nej, hvor ser det lækkert ud. Det er vist sådan et måltid, der kan få antivegetarer til at overse, at der slet ikke er kød i. Jeg holder også af flere små retter, og typisk tager det ikke længere tid at lave. Ham der står for opvasken, er dog ikke helt så begejstret, når først måltidet er afsluttet 🙂

Top