Tortilla de patatas – æggekage på spansk

I Spanien er man glad for sin tortilla de patatas, som ret beset er en stor omelet eller æggekage bagt med skiver af kartoffel. Du kan få et lille stykke som tapas, en hel sydende pande på bordet til deling eller den kolde tortilla serveret som fyldet i en sandwich. Det er voldsomt godt alt sammen.

Tomatbrød – ristet brød gnedet med hvidløg, frisk tomat og olivenolie – er fast tilbehør i Catalonien, andre steder i Spanien kommer den med skiver af friskskåret skinke eller blot lidt friskt brød.
Sortfodsskinken er optional, og hiver du den ud af regnstykket, har du fantastisk vegetarisk ret. Men helt ærligt – du skal unde dig selv at slå et smut forbi en forretning, der kan skære dig nogle skiver af den bedste sortfods-skinke på hylderne.
Du kommer langt med serrano, men den spanske sortfodsskinke er en historie helt for sig selv. De kommer i mange prislejre og lige her hænger pris og smag fuldstændig sammen.

 

I denne portion er der nok til fire.

Du skal bruge: 
4 bagekartofler
2 løg
6 æg
2 dl olivenolie
salt og peber


Sådan gør du:
Skær kartoflerne i tynde skiver og kom den i en høj pande med olivenolien. Steg kartoglerne ved medium varme, til de er møre. Vend dem undervejs.
Hak løgene og steg løgene med i nogle minutter.
Hæld olien fra.
Pisk æggene med lidt salt og peber og hæld det over. Steg ved lav varme i ca 10 minutter, eller til den virker fast. Sæt den hurtigt i en 225 grader varm ovn i et par minutter, så de bliver tilberedt på toppen også .
Tag ud og server.

Tortilla

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top