Torskerogns-nuggets, baconkartofler og remoulade

Stykker af torskerogn, nænsomt vendt i æg og panko (som er rasp for ikke-japanere) og kogt i varm olie.
Kartofler kærligt svøbt i den fineste økologiske bacon og hjemmelavet remoulade af bedste kvalitet… For mennesker der er i stand til at vende den skarpe side af en kniv nedad og som kan læse mellem linjerne betyder det, at jeg har har smidt noget fisk i en frituregryde og har et usundt forhold til bacon og avanceret mayonnaise.

Alle skal være velkommen til at tro på hvad de vil, men min hellige treenighed er friture, bacon og mayonnaise, amen.

Det er ikke sjældent, at man har hørt et eller andet sindsforvirret menneske kalde sin grimling af et afkom for “min lille guldklump”.
Det her er min opskrift på små guldklumper. Jeg elsker de her små søde torskefostre, som var de mine egne. For at bringe lidt orden i sagerne, skal det lige siges at ordet “nugget” faktisk betyder “små guldklumper”.

Du skal bruge
6 skrællede mellemstore kartofler
6 skiver øko-bacon
6 tandstikker
Lidt olie

1 torskerognsbuks
1 Citron i både
mel
panko
2 æg, sammenpiskede
salt og peber
Olie til fritering

Remoulade, hjemmelavet

Sådan gør du:

Start med at sætte torskerognen over. Jeg har læst alle mulige tricks med at pakke den ind i pergamentpapir og sige hellige vers. Jeg plumper rognen i en gang vand og sætter det over ved mellemsvag varme, dvs. vandet ikke skal koge. Vendt i en halv time og du har færdig tilberedte torskefostre.

Sæt også kartoflerne over og kog dem til de er lige akkurat møre. For mellemstore kartofler tager det ca. 15 minutter (+- lidt sund fornuft).

Mens kartoflerne og rognen koger, laver du din remoulade, hvis du da ikke allerede har lavet den. Når kartoflerne er kogte, svøbes de i bacon og fastgøres med en tandstik. Steg dem i lidt olie på alle sider.

Nu er turen kommet til det små guldklumper. Skær rognen i skiver og befri skiverne for den seje hinde. Det kræver lidt fingernemhed.
Vend hver skive i mel, så sammenpisket æg og til sidst panko. Kom olie i en kasserolle eller i en frituregryde og friter torskerognen til den er gylden som små klumper at guld.

Server torskeguld, baconkartofler og remoulade, men med citronbåde.

Torskerogn med baconkartofler og remoulade

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

Latest comments
  • Intet mindre end genialt! Paneret torskerogn er helt sikkert noget der skal prøves! Og de der baconkartofler ser nu heller ikke helt dårlige ud! 🙂

Top