Det hører til rariteterne, at vi på en ferie torturerer vores smagsløg og selvrespekt, ved at besøge en burgerfabrik. Det lader vi børnefamilierne med hysterisk, kræsne børn om (hvilket helt sikkert, i teorien, burde afhjælpe enhver kræsenhed).
Vores besøg på Mos Burger i Tokyo var således en ekspedition ind i ukendt land. Men hvad ville der vente os? En masse skrigende børn og forældre der lod som om de intet så, i stil med når hundeejere lader lorten ligge og samtidig virkeligt anstrenger sig for at studere horisonten?
Ville der være teenagere, hvis eneste mission angivelig er at gøre opmærksom på egen person, for at kompensere for et svigtende selvværd? Ville indretningen være en uhellig krydsning mellem Disneyland og kantinen på de gamle Storebæltsfærger? Ville ekspedienten fatte klejner af vores Danlish?

Nogle gange er det ligeud fantastisk at blive skuffet. Publikum var et nærmest perfekt demografisk udsnit af den japanske befolkning, ingen larmende børn, ingen homonraketter, ingen larm overhovedet – kun afdæmpede samtaler i respekt for, at der rent faktisk var andre mennesker til stede. I Danmark er man ofte tvangsindlagt til at høre på fremmede menneskers intimiteter, i sådan en grad at en tur i s-toget er et 23 min. langt indslag af Mads og monopolet.

Indretningen var pæn, uden at være prangende. Men glimrede i sit fravær af en pangfarvet rutschebane og bakteriekulturen, også kaldet et kuglebad. Ekspedienten var meget overvågen og så straks, at vi ikke var fra lokalområdet. Snapt vendte hun et menukort på japansk, der lå på disken og så stod det hele på engelsk, incl. billeder. Den eneste ulempe er, at man skal handle beslutsomt og hurtigt som en ninja. Hvis man står og væver ved disken forlænge, dannes der kø, og derved er man til gene for andre mennesker, hvilket er no go i Japan – eller i det mindste for japanere.

Jeg tog udfordringen på mig, valgte det eneste jeg forstod ud over cheesburger: tonkatsu burger. På det tidspunkt var jeg ikke helt spids på, hvad en tonktsu burger bestod af ud over “special sauce”. Da min frisklavede burger (ja, den bliver lavet på bestilling) blev serveret, var der sørme en flink japaner der havde fyldt kål i min burger. Ud over kål var der tonkatsu sauce og en svinehakkedreng i. Alt sammen over normal europæisk standart, men burgerbollerne er den samme sandkager, som man får herhjemme.

Når nu McDaka ikke laver en tonkatsu burger, som de rent faktisk gør i Japan og nogle flinke mennesker har lavet en sammenligning af de to, så kan du få opskriften her.

Du skal bruge:
4 burgerboller
1/4 spidskål, fintsnittet
Mayo, hjemmelavet
400 g. hakket øko. gris.
Panko – japansk rasp
2 æg
Mel
1 l. olie til fritering

Tonkatsu-sauce:
3 spsk. ketchup
6 spsk. østerssauce
6 spsk. engelsksauce
1 spsk. sukker

Sådan gør du:
Start med at blande alle ingredienserne til tonkatsu saucen. Rist burgerbollerne på skærsiden og varm olien op i en gryde til ca. 180 grader eller til olien syder om en tandstik.

Lav fire lige store bøffer ud af hakkekødet, som passer i størrelse med burgerbollerne i radius. Vend hver bøf i mel, så æg og herefter i panko. Friter hver bøf indtil de er blevet gyldensprøde.

Saml burgerne ved at komme lidt mayo på underbollen, så bøf, lidt tonkatsu sauce på bøffen, et skud fintsnittet kål og slut af med hatten.

Tonkatsu burger

[adsenseyu1]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top