Tomatsalat med estragon, dild og fennikel

Med inspiration fra den klassiske græske salat frembragte vi forleden denne variant med en lækker anis-smag fra estragon, dild og fennikel.
Vi spiste salaten til en fiskeret, men den vil også være god til lam eller kylling.

  • 2 store modne tomater
  • 1 lille fennikel
  • En dusk estragon
  • Lidt god feta
  • Dild
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Sådan gør du:
Skær tomaten i skiver og fordel den på et fad eller en tallerken. Skær fennikel i papirtynde skiver og fordel den ovenpå tomaterne. Hak estragon fint og kom den ovenpå. Dryp med lidt god olivenolie, drys med salt og peber og smuldr lidt feta på toppen sammen med et par toppe dild.

[adsenseyu1]

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top