Toast med okselever og flødestuvet grønkål

Nogen mener at Hugh Fearnley-Whittingstall er vattet, (bl.a. min kommende hustru), andre mener, at han er visionær inden for lokalt producerede fødevarer (herunder undertegnede).
Siden hans spæde start på Discovery Channel for en 15+ år siden, har jeg fulgt med. Én af de ting jeg har set ham lave mange gange er noget på toast, herunder bønner og spinat. I denne ånd – og fordi jeg har en urban have (hvor grønkålen er dyrket) og derfor er lidt selvforsynende –  har jeg også lavet noget på toast.

For at det skulle blive mere end en frokosthapser, tilføjede jeg lidt okselever fra en fritgående højlandsko, som jeg selv har gået og klappet (måske, der var mange på marken).
Leveren vejede i alt 7,5 kg. så der er til et par toast. Er du interesseret i at se et billeder af leveren, så kig med her.

Og så kommer vi til den oblikatoriske indmadssnak.

For nogle mennesker er lever  og andet indmad lidt…
200

 

Men når jeg ser lever…
lever

Her med en opfordring til alle om ikke at købe lever, så jeg kan få det billigt.

I opskriften nedenfor står der at man skal bruge 2-4 skiver brød. Bruger man 2 skiver brød, kommer der meget lever på, bruger man 4 skiver brød *surprise* kommer der mindre lever på hver skive. Jeg kan godt lide lever, så jeg bruger 2 skiver.

Du skal bruge:
500 g. okselever, i 5 mm. skiver
2-4 stykker groft hvedebrød
6 stængler grønkål, finthakker
2 dl. fløde
1 fed hvidløg, i skver
Lidt olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at stege hvidløg i lidt olie i 2-3 minutter. Kom herefter grønkål i og steg videre i 1 minut og tilsæt fløde. Lad det simre ved relativ lav varme i ca.20 minutter eller til grønkålen er mør og fløden er kogt godt ind. Krydr med alt og peber.

Rist brødet i en brødrister eller på en pande. Panderister du brøddet, kan du tilsætte lidt olivenolie for smagens skyld.

Lige inden servering duppet leverskiverne tørre og ristes hårdt på en meget varm pande. De skal ikke have meget mere end 1-2 minutter på hver side. Personligt er mere til 1 minut på hver side, mens min squaw er mere til 2 minutter på hver side.

Læg brødet på en tallerken, så lever og slut af med grønkålsstuvning.

Skal der kæles lidt for retten, kan man rive brødet med lidt hvidløg og bacondrys er altid en god ide, dog går det lidt udover vegetar-kriteriet.

 

lever_groenkaal2

Post Tags
Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top