Toad in the hole er i al sin simpelhed en yorkshire pudding med pølser i. Opskriften nedenfor er stjålet fra Elaine Lemms bog The Great Book of Yorkshire Pudding. Hvis man hører titlen og tager den bogstaveligt, bliver man skuffet. Bogen er faktisk ret lille. Mit eksemplar har jeg fået af min kusine Mary fra England.

Yorkshire pudding er en alsidig fætter, der oftes bruges som tilbehør til den engelske sunday roast, men også som dessert og som her i kombination med pølser. Toad in the hole er vel mest af alt en engelsk form for svensk pølseret.

Af uransagelige grunde, har Ian McMillan skrevet digtet In Praise og Yorkshire Pudding. Du kan se digtet læst op af den yndige og trinne Rosemary Shrager i denne youtube video.

Du skal bruge:
4 store gode økologiske svinekødspølser
4 tsk. fedtstof (svinefedt, olie mv.)
4 æg
Samme mængde mel som æg (læs mere i fremgangsmåden)
Samme mængde mælk som æg
Salt

Sådan gør du:
Start med at røre dejsen sammen. Det gøt du ved at komme æggene i et stort decilettermål og noter dig hvor mange dl. æg der er. Kom mælk i, svarende til det antal dl. æg der er og kom det i en skål og pisk det luftigt.

Afmål samme antal dl. mel som der var æg og kom også det ned i skålen med mælk og  æg. Tilsæt lidt salt og pisk det godt igennem. Lad dejen hvile i 30 minutter.

Tænd ovnen på 230 grader og forvarm den grundigt.

Steg pølserne på en pande i 1 tsk. fedstof til de er gennemstegte og læg dem til side.

Kom et ovnfast fad i ovnen med 3 tsk. fedstof i og varm det godt op. Fadet må gerne være en smule større en pølserne og med høje kanter. Tag nu fadet ud, kom pølserne i og fyld herefter dejen i og kom det i ovnen i 25-30 minutter.

Server med løgsovs aka onion gravy.

toadinahole1

[adsenseyu1]

 

 

 

 

Post Tags
Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top