Tomatsuppe er ikke bare en af de letteste retter at lave, det smager også fantastisk godt - forudsat at man kan lide suppe og tomater. 3/4 af året skal man af helt åbenlyse grunde holde sig fra, at lave noget som helst med tomat, men
Måske kender du den franske fiskesuppe boullabaise. Bourride er dens søster, som godt nok også har mange ingredienser på listen, men er temmelig let at lave. Suppen er lavet på en bunke grøntsager og krydderier, der giver smag til vin og fiskefond. Nogen kommer safran i
Pipérade er næsten en af baskerlandets stolte, regionale egnsretter, og minder egentlig lidt om den franske ratatouille. Nogen køn ret er det ikke, men det smager fantastisk. Enten som den er med lidt ristet brød til, eller som tilbehør serveret med skinke, kylling eller fisk. Og så er det super nemt at lave, vildt billigt at servere og så smager den lidt af sommerferie, hvilket ikke gør noget på denne tid af året.
Egentlig skal du bruge grønne peberfrugter – da de røde tomater, hvide løg og grønne peberfruger – så symboliserer baskernes flag (Hvem snakkede om uafhængighed??) Her er der dog brugt røde peberfrugter, fordi røde peberfrugter på vores kanter bare smager bedre.
Der stod tacos med fisk som stikord til aftenmaden for nylig. Hvordan fisken endte med at blive svøbt i beignetdej og friturestegt, så det var en engelsk pub værdigt, er ikke til at svare på. Men det fungerede forbløffende godt – ja fuldstændig fantastisk godt faktisk. England møder Mexico.
Mole negro er en mexicansk sort sauce (deraf navnet), som spises til kylling. Her er der mere tale om en langtidssimret gryderet, der bliver hældt i stak tacos sammen med en krydret tomatsalsa. Opskriften er en tilpasset udgave fra Ægte Mexicanske Tacos, som er en ret fin introduktion til tacos, der rækker lidt længere end hakket oksekød og dåsemajs.
Mole negro er frygtelig vanedannende og egentlig ikke så besværligt, som det lyder, selv om ingredienslisten er lang. Resultatet bliver en varm, krydret og spicy cremet sauce med stykker af saftig kylling. Her har vi serveret det med en ristet tomatsalsa.
Denne ret har et langt bedre navn, som lyder meget mere fancy. Men jeg har glemt det i forbifarten, og derfor kalder vi den nu bare for det den er! Og det er altså virkelig noget!
Retten har jeg lært at lave af en pakistansk kvinde, hvis døtre jeg har lært at lave mad i en lokal forening på Amager.
Og pakistanske kvinder bruger ikke opskrifter, siger min erfaring mig, så her er en tilnærmelsesvis gengivelse. Til gengæld bruger de ret meget olivenolie, og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at alt indisk og pakistansk mad smager voldsomt godt. Så lad det være det bedste tip inden du går igang: sparer du på olien, gør du det forkert.
Til gengæld kan du godt spare den dyre, koldpressede jomfru til en anden gang og købe en billig en af slagsen.
Retten smager godt i sig selv – f.eks med aloo paratha, men du kunne også servere et par stegte lammeskanker til.
Det her er en meget sund suppe og også cheapass-ugens svageste ret.
Den er fedtfattig, low-carb og fuld af gode grøntsager, men er ikke en hamrende interessant ret. Det er nok mere kost end mad. Det positive er, at der er kost til mere end to personer. Det kan have noget at gøre med, at det ikke er noget man tager to portioner af… En anbefaling er at spise flutes med masser af smør eller olivenolie til.
Skulle jeg vælge om, ville jeg nok have lavet et cremet sellerisuppe af fonden, og lavet en sprødt kål/kyllinge-hejs som topping. Nu er det her en uge, der står i eksperimenternes tegn, og man man ikke lave en omelet uden at knække et æg, vove noget uden at vinde eller do or do not, there is not try (Master Yoda)…
Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.
Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.
Det her er en rigtig spareret – en såkaldt “cheap-ass-ret”,, der skal udfordre, om man kan spise sundt, low-carb og velfærd for 150 kr. i en uge. Denne ret sprænger budgettet, men for en uge, skulle vi samlet set kunne holde budgettet.
Den er simpel, men der er masser af muligheder for at pifte den op: Bacon er en mulighed, citronskal, fennikelfrø og spidskommen er andet, der ville passe fint til retten, hvis du synes, den må koste lidt mere end 20 kroner pr. mand.
Har du ikke kan skaffe en billig savoykål, så kan du bare bruge hvidkål, spidskål eller grønkål og sågar spinat. Bruger du frossen grønkål eller spinat så er 300-400 g. passende.
