HomePosts Tagged "Squash"

Squash Tag

Bagte grøntsager med masser af cremet yoghurt og feta i rigelige mængder er bare altid en succes. På en normal hverdag ville vi spice den op med masser af frisk rosmarin, olivenolie i rigelige mængder og måske lidt lammekrone on the side.
Men i denne uge er det spareuge, mens vi forsøger at finde ud af, om man kan spise lowcarb og dyrevenligt for under 150 på en uge. 

Men retten fungerer faktisk godt helt uden alt det der luksus. Du skal bare tilberede grøntsagerne rigtigt – og længe. Det betyder, at de skal være møre og gennembagte inden de møder gratinen. Fetaen er et must og sætter prikken over i’et.
Ikke værst!

Yakitori er mere eller mindre hele hønen choppet op i mindre mundrette bidder, sat på spid og grillet over ufatteligt rent kul. Når jeg skriver hele høne, så mener jeg bryst, lår, vinge, skind, hjerte, lever, kråse, gump, brusk og div. tarme. Til krydring er der to muligheder: Salt eller tare (yakitori-sauce).

Yaki betyder grillet eller stegt og tori betyder fugl – herunder især kylling. Det har dog ikke forhindret japanerne og alle mulige andre i at spidde alt fra kalvetunger og asparges til svinekæber.

Kender I det der med, at man har en 5-6 trøfler, som man hellere må se at få brugt, mens de stadig er gode?
Nej?
Vi har i årevis haft en lidt anderledes fryser-disponering end så mange andre. Hvor mange fylder den med Mou-supper, frosne grøntsagsblandinger og Danafrost-pizzaer bruger vi som regel en skuffe på trøfler. Der skal være plads til forskellighed.
Og trøfler går skam fint til det meste. Denne salat ingen undtagelse.

Hvis du køber grøntsager i supermarkedet, har du sikkert bemærket, at du lige nu får kastet squash i nakken for en slik. Det er med andre ord squash-sæson, (hvert fald hvis man er en squash, der er opvokset i Spanien eller et hollands drivhus)
Og inden du får set dig om, er der modne squash i køkkenhaven, og dermed er det til at finde ud af, hvad du skal stille op med dem. Har du bare en enkelt plante kan du glæde dig over mindst ti flotte squash. Hvis du som os, kom til at sætte seks planter ud, ja så får du en udfordring!
Her en en måde, at gøre has på nogen af dem.

Det er grillsæson, og hermed vil vi gerne én gang for alle undskylde til alle de naboer som aften efter aften må finde sig i sivende røgudvikling fra kuglegrillen i nr. 70. Hvis nogen vil komme forbi og vise os, hvordan man tænder op alene med klare flammer og glødende kul, er vi mere end lydhøre. Indtil da må vi bare konstatere, at der ikke går ild i et bål uden røg.
Den smækre pesto blev lavet af persille fra urtehaven, der allerede var gået i stok, og en humpel blåskimmelost i køleskabet. Du kan jo lave den med de krydderurter du har til rådighed og de nødder du har på lager. Men blå ost i pesto er voldsomt godt – det skal du prøve. Server de grillede squash til noget lækkert grillet kød eller kom dem i en sandwich. Oh yeah…

I køkkenhaven er der allerede blomstrende squash, og dermed ved man, at de sprøde squash er lige på trapperne.
Denne salat lavede vi til nogle grillede oksehjerte-spyd, som fik en lidt marrokkansk krydring, og derfor måtte salaten peges lidt i samme retning. Og hey, det er der, hvor mynten kommer ind i planen! Mynte = Marrokko.
Mynte, feta og squash er “three good things”, som Hugh Fearnley-Whittingstall ville have sagt. På dansk betyder det bare, at det er en super god salat til sommerens grillede kød.

Top