HomePosts Tagged "Spidskommen"

Spidskommen Tag

Værsgo! Her har du septembers bedste ret. Helt alvorligt talt. Hvis du troede, at gulerødder var kedeligt mad, så tror du om igen, når først du har sat gaflen i de her sprøde og krydrede rødder i bagt, fed ricotta.
Lammekronen er peace of cake, og det samme er gulerødderne.
Kan du skaffe en hel lammekrone, så få lige bænket et par gæster om bordet, for den er nemlig ret flot, når du på klassisk fransk maner binder den op som den krone, den er opkaldt efter. Er I kun to til middag kan en halv krone også gå an. Så laver du retten sådan her:

Cremet tomatsauce, spicy kødboller, smeltet ost og så et ordentlig skud chili. Det er essensen af denne one-pot-dish, som du kan brødføde en hel familie med. (Altså hvis I er cirka 3-4 personer…)
Det tager lidt tid at trille kødboller, men retten er fiks og færdig på under en time – og det meste af tiden, kan du lave noget andet, mens tomatsaucen simrer. Det er med andre ord genialt hverdagsmad på en halvkold efterårsdag.

Vi er ikke typerne som alene spiser en salat til aftensmad – med  mindre den er lidt mere fyldig end denne her. Til gengæld er vi ret vilde med at braisere noget kød og spise en salat til, eller bare lave en række små retter, hvoraf den ene er en salat.
Ja sådan er vi – vi har alt for meget fritid, er der nogen der mener.
Skulle du også have for meget fritid kan vi anbefale dig at købe en kajak, få nogle børn eller begynde til kor. Hvis ingen af de ting appellerer, så fis ud i køkkenet og lav noget mad. Det er i virkeligheden meget sjovere!

Köfte er tyrkiske, krydrede boller af okse- eller lammekød, men ligesom vores frikadeller er populære i hele skandinavien findes de i det meste af Mellemøsten. De laves typisk med persille og mynte, men de her er også tilsat både hvidløg, chili, spidskommen, kanel og muskat, som gør dem ret så velkrydrede.
De er gode til hummus, grillede grøntsager, fetasalat og ristet brød.
Hvis du griller dem, kan du med fordel trykke farsen omkring nogle gode, tykke grillspid – gerne i stål – varmen tilbereder dem indefra, samtidigt med at de bedre holder formen.
Dygtige, tyrkiske kokke har en helt særlig, raffineret teknik ud ud köfte-udrulning. Vi andre amatører ruller så godt vi kan…

Top