HomePosts Tagged "Rødspætte"

Rødspætte Tag

Hvis du er så heldig at bo i nærheden af en god fiskehandler, skal du gøre dig selv den tjeneste, at snuppe et par gode rødspætter med hjem engang imellem. Altså hele fisken, ikke fileterne. Fisk stegt på ben er nemlig noget helt særligt, og fileterne kan ikke nå dem til bugfinnen, selv om jeg kender mange, der kun spiser fisk, såfremt der er garanti for ikke at støde på et fiskeben undervejs.  Sådan kan man gå glip af så meget godt her i livet.
Meuniere-stegning er en super klassisk stegemetode: Fisken vendes i mel og steges i smør, og serveret med – mere – brunet smør. Not bad, og egentlig bare et fint og fransk ord for noget vi har spist herhjemme i generationer. Du kan praktisere samme metode med alle mulige andre fladfisk, hvis der ikke lige er rødspætter på is hos din fisker.

Server med nye små kartofler – når det er den sæson – eller med en god salat, ovnbagte rodfrugter, you name it!

Denne Cheapass ret tager ikke mange minutter at lave men smager virkelig godt. Fiskefileterne bliver ret smækre af at få en tur i sesampanering, inden de møder panden.
Fisk er ellers ikke billig mad – med mindre du fanger dem selv – men de her rødspætter er fanget i den lokale Rema1000 til 30 kr for en pakke, hvilket må betegnes som yderst rimeligt.
Bor du ved Vestkysten ved du nok, hvor du skal bjerge dine rødspætter, og københavnere kan med fordel besøge fiskekutteren fra Jammerbugten, der næsten altid har rødspætter til en 10er.

Rødspætter er én af havets fineste fisk, men køb de hele fisk og hold dig fra kedelige fileter. Fisk stegt på ben smager bedst, og lige præcis rødspætter bliver fisket så små, at der virkelig ikke er meget sjov ved dem i dag, når de først er pelset.
Denne her ret tager 10 minutter at lave – så nem er den. Til gengæld smager den af sommer og lyse aftener og dermed fuldstændig forrygende.

Top