HomePosts Tagged "Rabarber"

Rabarber Tag

Altså kage og kage…det er det jo ret beset ikke. Det er en kompot med flødeskum, og fungerer bedst til dessert. Og hvordan er det nu det er. Er den en æblekage, hvis det er med makroner og bondepige med slør, hvis det er med ristet rugbrød?
Anyhow, denne her er jo så med rabarber. Præcist som min mor laver den. Min mor sværger dog til makroner. Jeg synes nu, at den smør- og sukkerristede rugbrød også gør noget ualmindelig godt ved hele affæren.

Jordbær og rabarber passer frygtelig godt sammen. Og blandet til en kompot der afkøles og serveres ovenpå en fløjlsblød panna cotta, så er der ikke et øje tørt. Denne her er krydret med frisk sort peber og en lille smule frisk chili. Altså du vælger selv om du vil smide en hel habanero ned i kompotten, men meningen er egentlig bare at chilien og peberet skal give en smule krydret varme.
Panna cotta er i øvrigt én af dessertverdenens hurtigste at lave. Og nemmeste. Hemmeligheden bag en vellykket panna cotta er at koge fløden forsigtigt ind og så ikke tilsætte for meget husblas. Kommer du for meget i bliver den mærkelig blævret og gummiagtigt. Den skal helst bare lige holdes sammen af gelatinen, så den fortsat er silkeblød og cremet. Nogen laver den med mælk. Det er en uskik. Panna cotta betyder “kogt fløde” – ikke “kogt mælk”….

Risifrutti – de små bægre med to kamre til henholdsvis ris og frugtsovs er en spændende kombination af ris, frugt, helægspulver, fortykningsmiddel, aroma og surhedsregulerende midler. Du slipper for det meste – på nær de første to ingredienser – ved at lave den selv. Og hvis du er vild med risalamande til jul, vil du være rimelig pjattet med tanken om, at du kan lave den hele året rundt.

Advarsel: Nu går der lige lidt husmoder i den,  men jeg tror, du kan tåle det. Her er den klassiske metode, men du får også lige et tip til, hvordan du kan lave rabarbermarmelade efter “stop-madspild-metoden”. For hvis du har lavet rabarbersirup, rabarbersaft, rabarbersuppe, rabarbersorbet eller en anden rabarber-ret, hvor du alene skal bruge saften, vil du opdage, at du kommer til at smide en del rabarber-frugt ud. Og mens saften er rød, får det resterende frugtkød typisk en en lidt mere grønlig kulør. Men smagen er stadig uovertruffen og rabarber-ish. Brug frugtkødet til rabarber-muffins eller kog dem op med lidt vand og muligvis lidt mere sukker – min tommelfingerregel er halv sukker, halv frugt, for at undgå at det kommer til at smage mere af kompot end af syltetøj.
Hvis du godt kan lide din syltetøj lidt mindre sød, kan du komme mindre sukker i – bare vær obs på, at det er sukkeret der sikrer holdbarheden, men hvis du kun laver små portioner, når det typisk at blive spist, før det er et issue. Hvis du ikke har brugt vanilje, da du kogte saft eller sirup kan du roligt komme en vaniljestang i. Efter et hurtigt opkog er det klar til at komme på skoldede glas og smurt på pandekager og nybagt brød.

Rabarbersorbet er min absolutte favorit-sorbet. Rabarberne har en frisk og syrlig smag, som klæder den noget søde sorbet rigtig godt.
Denne sorbet får lidt modspil af mynten, æbleeddiken og af biddet fra peberet, som alt sammen får det hele til at spille ret så fantastisk.
Rugbrødscrunchen giver dig lidt at knase på, og malten fra rugbrøddet er sært  tilfredsstillende.
Jeg kommer altid æggehvide i min sorbet – det giver en meget bedre konsistens, som samtidig modvirker, at sorbet “iser til” efter nogle dage på frys.

Vi kom til at købe en hel ribbensteg med fra vores kødpusher for nyligt, og fik lyst til at servere den en anelse mere farverigt end den måde, man traditionelt får den serveret på ved juletid.
Derfor kom den i selskab med nykogt raberbarkompot, nye kartofler og en salat lavet på løgkarse, løvstikke og skvalderkål. 
Er du så heldig, at der er et par skiver steg til overs, er der grundlag for en god ribbenstegsandwich til frokost næste dag.

Det er rabarbersæson, og dermed tid til at skære de sure stængler i skiver og forvandle dem til alverdens røde desserter. Vi har startet sæsonen ud med denne friske og kolde rabarbersuppe serveret med stor klat skyr, smagt til med vanilje.
Min rare kæreste og medblogger (som i parantes bemærket ikke er den store frugtspiser) spurgte høfligt hvad forskellen nu var  på rabarbersaft og rabarbersuppe, da jeg serverede denne dessert. Svaret er enkelt: Saft kommer du i et glas – suppe i en skål!
Og nå ja, så mængden af sukker. Og du ville aldrig komme skyr i din saft, vel?
Får du lyst til at lave saften kan du finde en god opskrift her

Grundlovsdessert har altid været en fast tradition i min familie. Siden min mor lærte opskriften at kende på husholdningsskole i 1965 har den stået på middagsbordet hver d. 5. juni.

Det er naturligvis den nationalromantiske farvekombination der gør den særlig egnet som nationalret, men desserten kan nu med fordel også laves på andre sommeraftener.

Massen er kendetegnet ved at være særlig luftig på grund af den indpiskede æggehvide.

Ifølge min mors notater skal den egentlig kun laves på sødmælk, men da hun med årene har fået indført stivtpisket flødeskum også, har jeg valgt i stedet at lave massen på halv mælk halv fløde for stadig at hæve fedtprocenten.

En anden finesse ved desserten er at den varme ægge-mælkeblanding skal køles hurtigt ned. Den har min mor altid klaret ved at smide gryden op i badekaret. Hvis du – som os- ikke ejer et badekar kommer her et moderne tip: brug en større gryde og fyld den med koldt vand.

Top