Manfreds porrer
For ikke mange dage siden var vi en tur på Manfreds. Faktisk har vi været på lidt af en Christian Puglisi tour de chambre, eller hvad man nu kan kalde det, når man inden for et overskueligt tidsrum har besøgt hhv. Relæ og Mandfreds.
På Manfreds er konceptet simpelt: Der er en 7 retters menu til 250 kr, det meste af maden er øko og grøntsagsbaseret, de små serveringer deler man ved bordet, og forvent ikke at blive eskorteret på toilettet af tjeneren. Det er muligt at få en “vinmenu” med tre glas til 250 kr., men vi havde noget af fejre og gik derfor efter nogle bobler (Casebianche, La Matta). Generelt skal man være glad for at opholde sig tæt på andre mennesker, da pladsen er så trang, at Bulgariske livstidsfanger vil opleve stedes som klaustrofobisk. Det ændrer dog ikke på, at maden er gennemført spiseværdig, og stemningen er i verdensklasse.
Den første ret, vi fik, var dampet porrer og noget mayonnaise-hejs. Oven på porrerne var det noget knasende noget og porreaske. Super enkelt og herre godt. Så godt at det skulle genskabes herhjemme.
I min verison bliver porrerne anrettet lidt mere posh end på Mandfreds, men retten er grundlæggende den samme. Som knas og kontrast til de bløde porrer, lavede jeg puffede vilde ris, da jeg ikke rigtigt kunne huske eller høre, hvad den flinke tjener sagde.
Herhjemme skulle der også drikkes bobler til, men det var i form af min egen hjemmelavede æblecider. Man kan selvfølgeligt drikke hvad som helst til, lige fra hvid Bourgogne , over lyse øl til gedetis, det er en smagssag (der er i øvrigt ingen sammenhæng mellem gedetis og min cider!).
