HomePosts Tagged "Persille" (Page 6)

Persille Tag

Ja! Det er fiskefrikadeller, der ligger der på siden af tallerknen. Og ja, retten er postet som en vegetarret. Lidt afhængig af, hvor du ligger dit vegetar-snit kan du jo undlade fiskefrikadellerne. Men summa summarum; det her en virkelig god grøntsagsret hel for sig selv. Kombinationen af de smørstegte og de rå blomkålsbuketter er et hit. Opfindsomheden skylder vi Paul Cunningham og en af de hverdags-kogebøger vi virkelig kan anbefale.

 

På trods af at halvdelen af husstanden har indført et regulært forbud mod frugt i mad, lykkes det alligevel nogen gange at snige et æble, lidt rosiner eller som her en appelsin ind i det salte køkken.
Lige præcis appelsin i denne salat er ikke nogen dårlig. Den udgør faktisk det syrlige element som normalt ville indgå i dressingen. Og de øvrige ingredienser gør, at du aldrig får associationer til frugtsalat.
Salaten passer godt til det græske køkken – hvor den da også stammer fra – .f.eks til lam eller oksekød, men er god som det friske indslag til en mezze hvor der er mange små retter.

Denne lækre mellemting mellem en pizza og en tærte har i mange år været en fast ven af huset.  I Nynordisk Hveragsmad så vi den med løgrelish, og tænkte at det var en god ide.

Du kan sagtens komme en kugle mozerella ovenpå, hvis du vil have noget der minder mere om en pizza, men faktisk er den ret fantastisk i sin enkelthed. Bunden bliver bedst med lidt rugmel i – alternativt bare noget fuldkornshvedemel.
I vores studietid brugte vi købte tortilla-pandekager som bund, når der skulle trylles en snack frem i en fart – det kan du stadig slippe godt afsted med, hvis du er lidt doven anlagt.

Top