HomePosts Tagged "Persille" (Page 4)

Persille Tag

Hvis du har det med salat på samme måde som disse kvinder, vil du nok finde denne salat en smule for fyldig,
Men lige nu er der masser af babyspinat at hente og i vores køkkenhave står det på en lige række, og det er altså noget sjovere at vende det i en cremet dressing end at spise det råt som førnævnte ladies.
Grundreglen med spinat er, at babyspinat er god til salater – når du skal stuve ting skal du bruge den fuldvoksne spinat, som har meget mere smag og er betydeligt mere interessant i opvarmet tilstand.
Det her er en top-flabet salat. Den er fyldig, cremet og mættende, så spis den som den er med lidt godt brød.

Retten her er en italiensk vidunder fra madbiblen “Sølvskeen”, som vi indimellem slår op i og udvælger en tilfældig ret fra. Ret(!) beset er det en leg, som man kan foretage sig i årevis og alligevel spise noget nyt hver dag. Egentlig er opskriften med Barolo, men da vi kun havde en flaske Amerone på lager, måtte det blive sådan. Ærlig talt så tror jeg ikke forskellen gør alverden, og har du en anden flaske kraftig vin på hylden kan du bare bruge den og omdøbe retten.
Smagen? Helt uovertruffen. Hvem kan ikke lide amerone og svampe? Og risotto? Dertil kommer den fordel at der er det meste af en flaske god vin tilbage, når du er færdig ved komfuret.

PS: Vil du have den originale opskrift kan du slå op på side 329 i første udgave. 1 oplæg

Der er mange der tænker på lever med gru og mishag. Men glem din barndomsleverforskrækkelse og prøv at smag lever, der er ikke er stegt til sålelæder serveret med lidt fræk garniture. Sydeuropa har fattet hvad det går ud på, og denne opskrift er lånt fra Jens Vestergaard Jensen (Melee).
De friske og let syrlige grøntsager camouflerer den skrappeste leversmag fuldstændig, så det er med andre ord en god begynder-ret for leverspisere.
Det er et godt princip, at man skal spise hele dyret, når det nu har måtte ofre livet, og det betyder også leveren. Forholder du dig stadig tvivlende, kan du jo glæde dig over, at der trods alt er mere bøf end lever på et lam!

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Det er ikke nogen skam at proppe en maggi-terning i sin gryderet i ny og næ, men det er nu en anden fornøjelse at spise mad, der er tilberedt med rigtig fond. Kommer du tilfældigvis forbi en slagter, kan du gøre det til en vane at købe nogle okseben med hjem. Hvis du har en rar slagter kan du få nogle ben foræret, men ellers koster de ikke mange håndører.
Oksefond er basis for de gode og kraftfulde saucer og simreretter, og det er forbløffende nemt at lave det selv.

Disse små fine buketter er et fantastisk eksempel på at det ikke kun er madbloggere, der lader sig inspirer af hinanden. Det gælder i høj grad også de professionelle kokke. Af to omgange, inden for relativ kort tid har vi fået serveret en lignende snack på både noma og AOC. Begge gange kom den som en lille mundfrisker a la granité. Server den evt. mellem en forret og en hovedret.

Top