HomePosts Tagged "Persille" (Page 3)

Persille Tag

Brændende kærlighed burde være danskernes nationalret! Det er god, solid mad som generationer er vokset op på. Det er kun os, der er født fra 80erne og frem, som stiller sig på tværs! Kom ind i kampen – kan man lide bacon, så er man ligesom med her!
Denne her er dog blevet frisket lidt op, da kartoffelmosen er skiftet ud med en ren selleri-mos. Hey, det er noget der holder. Og så er det cheap-ass!

Men jeg læste på journalisthøjskolen i Århus (Før dobbelt-A) havde jeg et meget lidt studie-relevant arbejde, hvis man regner det i gængs forstand.
Mens mine medstuderende klippede presseklip (Det var før man  købte sig ind hos Meltwater og Infomedia) for fagforeninger og virksomheder eller skrev notitser til Århus Onsdag, langede jeg hummus, tavuk izgara og haydari over bordet på byens eneste tyrkiske restaurant.

Det gav mig ikke meget erfaring i lokalpresse, til gængæld lærte jeg, hvordan en hummus skal tilberedes, og hvor godt en kold Efes smager efter midnat.
Og selv om det lyder som om, det var i forrige århundrede, er det rent faktisk kun ti år siden, og restauranten ligger der stadig, og menukortet ligner sig selv. Selv om jeg hellere snart må hjælpe Orhan med at få lavet en ny og bedre hjemmeside, er restauranten stadigvæk et besøg værd, hvis du kommer forbi Nørre Alle i 8000 C.  Maden er super lækker og billig, restauranten hyggelig og ejeren rigtig rar. Det  er et fint indblik i hvordan man spiser tyrkisk, når man bor i Danmark.

Opskriften på denne haydari er blevet til efter lidt research og sjusset frem efter smag. På Lodos vil de næppe være jublende glade, men hvis jeg får lokket den rigtige opskrift ud på et tidspunkt, så får du den. På ære!

Köfte er tyrkiske, krydrede boller af okse- eller lammekød, men ligesom vores frikadeller er populære i hele skandinavien findes de i det meste af Mellemøsten. De laves typisk med persille og mynte, men de her er også tilsat både hvidløg, chili, spidskommen, kanel og muskat, som gør dem ret så velkrydrede.
De er gode til hummus, grillede grøntsager, fetasalat og ristet brød.
Hvis du griller dem, kan du med fordel trykke farsen omkring nogle gode, tykke grillspid – gerne i stål – varmen tilbereder dem indefra, samtidigt med at de bedre holder formen.
Dygtige, tyrkiske kokke har en helt særlig, raffineret teknik ud ud köfte-udrulning. Vi andre amatører ruller så godt vi kan…

Blæksprutter er noget, der kan få mange til at tage benene på nakken – måske især babyblæksprutterne, som i den grad ikke levner meget til fantasien. Du er med andre ord ikke i tvivl om, hvad du spiser. Og det er godt, for babyblæksprutter er simpelthen én af de største delikatesser fra havet! Her er en af de convenience-produkter, som du med fordel kan smide i indkøbsvognen; marinerede babyblæksprutter. De skal ikke meget mere end at vende med lidt olivenolie og en smagsgiver, så har du en super frisk antipesto.

Det er grillsæson, og hermed vil vi gerne én gang for alle undskylde til alle de naboer som aften efter aften må finde sig i sivende røgudvikling fra kuglegrillen i nr. 70. Hvis nogen vil komme forbi og vise os, hvordan man tænder op alene med klare flammer og glødende kul, er vi mere end lydhøre. Indtil da må vi bare konstatere, at der ikke går ild i et bål uden røg.
Den smækre pesto blev lavet af persille fra urtehaven, der allerede var gået i stok, og en humpel blåskimmelost i køleskabet. Du kan jo lave den med de krydderurter du har til rådighed og de nødder du har på lager. Men blå ost i pesto er voldsomt godt – det skal du prøve. Server de grillede squash til noget lækkert grillet kød eller kom dem i en sandwich. Oh yeah…

Top