HomePosts Tagged "Persille" (Page 2)

Persille Tag

Spaghetti Vongele er en syditaliensk klassiker fra Napoli, hvis køkken er en kendetegnet ved de store pastaretter og de mange fisk- og skaldyr.
Vongele laves med venusmuslinger, som dog kan være lidt af en udfordring af skaffe herhjemme. Så køb et net, hvis du ser dem, omend de er temmeligt dyre. Hvis du bor i København har Fiskerikajen i Torvehallerne dem en gang imellem,  Ellers kan du også snildt bruge hjertemuslinger, som typisk både er lidt billigere og lidt lettere at skaffe. Kan du kun skaffe blåmuslinger, får du altså ikke spaghetti vongole, men stadigvæk en rigtig skøn pastaret!
Spaghetti alla vongole kan laves bianco eller rosso – det er tomaterne der divergerer, og du vælger selv, om de skal i. De giver nu en ret frisk smag, så det kan godt anbefales.

Denne ret labre salat er lun på grund af de varme, karamelliserede rødløg, som har hygget sig i en kasserolle med lidt god balsamico. På denne tid af året, hvor det igen er lyst ved spisetid, har man lidt lyst til at spise sig mæt i salat igen, og selv om vi stadig venter på de danske frilandsgrøntsager, kan man snildt lave en salat med lidt helt almindelig drivhus-grønt og som her med masser af tørrede bær, kerner og fed feta.
Det er en ret cool salat, som også ville gå ret godt til lammekød, men som vi egentlig bare spiste, som den er med lidt godt brød til.

Vi har lidt en svaghed for blæksprutter. De lever i vores egne farvande og koster som regel ikke alverden. De små babyer her er ingen undtagelse. Et lynhurtigt møde med en glohed grill og det hele smager pludselig ret meget af sommer. Har du aldrig smagt dem, skylder du dig selv en tjeneste.
Denne ret kan du servere som en lille forret, men køber du blæksprutter nok, er den også fantastisk som hovedret med masser af kold hvidvin og godt surdejsbrød.

Patata bravas er altid den tapas, vi først bestiller, når vi er i Spanien. Det er egentlig frygtelig simpelt, men der er bare et eller andet med de sprøde kartofler, den spicy bravas-sauce og den skarpe aioli, som bare er ualmindelig hyggeligt at sidde og hapse af.
På nogle tapasbarer blander de bravas-saucen med aioli eller serverer den uden aioli. Dertil er der bare at sige, at det skal de lade være med. Den er absolut bedst, når man får begge saucer til og selv kan sidde og dosere lidt.
Det er en af de få kartoffelretter, som kun bliver bedre med et glas cava til.

I Barcelonas svulmende marked La Boquira kan man snildt fordrive en hel eftermiddag med at kigge på middelhavsfisk, søsnegle og farverige frugter. Frokosten kan indtages i de mange lækre tapasboder – og til venstre for indgangen (helt nede i hjørnet) findes en lækker tapasbod der serverer velsmagende “rationes” med fisk og skaldyr. Opskriften er simpel og ens, uanset hvilken retterne du vælger: Skaldyr, fisk eller blæksprutter smides på grillen eller i en gryde og serveres med hvidløgsolie og brød.
Der er i øvrigt propfyldt fra kl 14, så kom tidligt. Eller besøg din fiskehandler og lav selv retten derhjemme.

Ansjoser er på ethvert tapaskort og er samtidigt én af de nemmeste tapas, du overhovedet kan servere. Hvis du altså bruger ansjoser fra dåse. Du er naturligvis også velkommen til at starte fra bunden med helt friske fisk.
I Spanien har man frygtelig gode ansjoser på dåse, og de kan spises som de er, men de bliver ekstra fine af lige at blive frisket op med lidt frisk olivenolie og lidt krydderurter.

Ok, det her har intet med Marokko at gøre, ud over nogle saltsyltede citroner. De er så til gengæld, næsten lige så ikoniske for Marokko, som bacon er for Danmark. Med logikken om at man kan kalde alt med saltsyltede citroner a la Marokko, burde alt med bacon hedde a la Danmark. Pølser i svøb = pølser a la Danmark, pizza med bacon = pizza Danmark, Bacon Jam = Danish Jam.

Og så tilbage til de saltsyltede citroner eller l’hamd marakad, som de hedder på lokalt tungemål. I opskriften har jeg været doven og købt mine saltsyltede citroner hos min halalslagter, men de kan sagtens laves selv.

Angiveligt skal man helst bruge sorterne doqq eller boussera til hjemmelavede saltsyltede citroner, hvilket er easy at få fat i herhjemme. Det eneste man skal gøre, er et efterspørge dem nede i din lokale Netto. Gå raskt hen til den lidt sløvt udseende teenager, der er i fuld gang med at tage en selfie foran økomelet. Overbring ham dit ærinde, og så kan du bide spids på, at du har dine citroner dagen efter*.

*Sandheden er nok, at vedkommende du henvender sig til, er mere interesseret i hvilke snørrebånd Justin Bieber har hængt sig i, end at gøre sit job og imødekomme dig som kunde. Hvis du er heldig, så bliver du og dit ønske latterliggjort ude på lageret og dermed overbragt til butikschefen, (som sandsynligvis er førnævnte teenager). 

Blåmuslinger med karry er en af bistrokøkkenets friske alternativer til de klassiske dampede.
Er du til hverdagsluksus på lavbudget, bør du lære dig selv at spise muslinger, hvis du da ikke allerede er overbevist.
Er du hardcore skaldyrsspiser, skal du prøve at variere de klassiske moules en gang imellem. Den suppe muslingerne danner ved dampning er i sig selv pragtfuld, men det er også en skøn base, som du kan tilsmage med alt muligt. Her gør den syrlige æbleeddike sig rigtig godt med den fede fløde. Spis retten med godt brød og kold hvidvin.

Denne friske salat af gule beder er fuldstændig uovertruffen og kan bruges som tilbehør til mange andre retter også. Den består af fine stykker af rå bede og fine stykker af kogt beder vendt med krydderurter, peberrod og frisk æble. Du kan også sagtens lave den af røde beder, de gule er lidt mindre fade i smagen, og så er de bare voldsomt flotte på tallerknen.
Leveren skal du spise fordi den smager virkelig godt, er hyper sundt og fordi det er disrespekt for dyret, der måtte lade livet, ikke at spise op. Og hvis du er bloddonor, og dermed vant til at spise jerntabletter, kan du springe en tablet over dén dag.

Top