HomePosts Tagged "Peberrod"

Peberrod Tag

Jeg tror altså ikke, man kan få den i Paris, men alle, der er vokset op i start-90erne, har prøvet at lavet den i skolekøkkenet. Egentlig er det jo en ret hyggelig ret, som man spiser alt for sjældent. Og med friskhakket oksekød og en skriggul, økologisk blomme på toppen er det en vinderret. Og nej – uanset hvor kronisk angst du er for salmonella, og uanset hvor mange opskrifter du læser med det budskab, kan du ikke bruge en pasteuriseret blomme til dette formål. Det bliver noget mærkeligt smat, og pasteuriserede blommer smager ikke af æggeblomme. Punktum. Du må prøve at leve lidt on the wild side.

Denne friske salat af gule beder er fuldstændig uovertruffen og kan bruges som tilbehør til mange andre retter også. Den består af fine stykker af rå bede og fine stykker af kogt beder vendt med krydderurter, peberrod og frisk æble. Du kan også sagtens lave den af røde beder, de gule er lidt mindre fade i smagen, og så er de bare voldsomt flotte på tallerknen.
Leveren skal du spise fordi den smager virkelig godt, er hyper sundt og fordi det er disrespekt for dyret, der måtte lade livet, ikke at spise op. Og hvis du er bloddonor, og dermed vant til at spise jerntabletter, kan du springe en tablet over dén dag.

Her er en venlig østers alle kan slupre i sig. Den lidt “farlige” østerssmag camoufleres af den skarpe peberod og den fede fløde. Hvis du har gæster på besøg, og de ikke er østersspisere, så prøv denne variant.
At saucen er lun gør også, at østersen trækker sig lidt sammen og bliver mere fast. Så er man ude over den lidt glatte fornemmelse en østers ellers kan have.
Når det så er sagt/skrevet, fortrækker jeg selv min østers frisk og kold, og helst lige fra limfjorden.
Det er nok med østers som med bøffer, nogle er til den nærmest rå, mens andre fortrækker en mindre pågående version.

Som alt andet Price-brødrene rører ved, har også wienerschnitzlen fået comeback. Behøver vel slet ikke at forklare hvad en “dreng” er, for alle har selvfølgelig set Wiener-progammet.

Vi havde aldrig lavet klassisk dansk wienerschnitzel før drengene introducerede den for os, men fra i år er den fast på menuen på Grundlovsdag, efterfulgt af den klassiske Grundlovsdessert.

Påsken har lammet, Store Bededag har hvederne men Grundlovsdag blev forfordelt, da der skulle deles signaturretter ud. På en eller anden synes vi, at den klassiske danske middagsret passer rigtig fint som national festmad, så herhjemme er en tradition født.

Top