HomePosts Tagged "parmesan"

parmesan Tag

Der går en mindre tacobølge over verden lige for tiden, og vi er ikke sene til at hoppe med på den galej, så ikke sjældent kommer der tacos på menuen hos os. Dels er variationen uendelig og så er det bare sindsygt hyggeligt at komme alt muligt godt ned i de små tortillaer, og sidde og samle dem ved bordet. Man kan gå meget klassisk til værks og ende med noget, der smagsmæssigt ligger et godt stykke fra det køkken, vi normalt spiser, eller man kan prøve sig frem med nogle mere velkendte smagskombinationer.
Denne ret skulle være nogenlunde autentisk – (men ærlig talt, vi har aldrig været i Mexico, så det er lidt tvivlsomt at kloge sig alt for meget på, hvad der er autentisk og hvad der ikke er….)  og vi lavede den til et middagsselskab for noget tid siden, og senere har den sneget sig lidt i på menuen, som en stor favorit. Og det er en anden ting der er smart ved tortilla – det er fantastisk mad, når der er mange til bords. Bare lav en ordentlig stak tortillaer og 2-3 forskellige slags fyld, nogle forskellige tilbehør og en ordentlig bunke koriander. Så er der saml-selv mad, der rykker.
Vi laver selvfølgelig tortillaerne selv. Det er godt og rigtigt at bage dem med majsmel, men vi bruger som regel hvedemel fordi vi aldrig har masa harina på lager. Denne opskrift er super god og nem, så kør med den.

 

Tacos med gratineret laks

Ingredienser

  • 500 gram laks (helst et helt stykke)
  • 1 æggeblomme
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 jalapeno
  • Salt og peber
  • 2 dl smagsneutralt olie
  • 1 dl friskrevet parmesan

Sådan gør du

  • Kom laksen i et smurt ovnfast fad
  • Pisk en mayonaise ved at piske æg med salt, peber og citronsaft
  • Pisk olien i lidt efter lidt, til det emulgerer.
  • Kom finthakket jalapeno i
  • Tilsæt parmesan og rør rundt
  • Smør blandingen på laksen og bag den i ovnen ved 200 grader i ca 10 minutter
  • Server med det samme med frisk koriander, lime og guacemole
http://raavarecirkus.dk/tacos-med-gratineret-laks/

Det her er østers-serveringen for alle, der påstår, de ikke kan lide østers. Den fede ostesauce og varmetilberedningen gør nemlig det lille bløddyr så medgørlig, at alle kan være med. En god begynderøsters med andre ord.
Østers morney er en fantastisk østers-servering, men er du typen, der normalt snildt kan hælde dusin efter dusin af rå østers i svælget, skal du nok være forberedt på, at de her er af den mere heftige slags, så du må nok give efter lidt færre. Men lækre det er de sørme godt nok!

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

Med bare få gode råvarer kan man komme rigtig, rigtig langt. De her små hapsere ser ikke ud af meget, men de er lavet med den allerbedste parmesan og helt frisk salvie, og så forsvinder sådan et fad med lune stykker brød ristet i god olivenolie altså forbløffende hurtigt. 
Creme al balsamico er en cremet type balsamico, der er sød og cremet og frugtig i smagen. Den bruges ofte til desserter, men gør sig også rigtig godt til parmesanen.

Top