HomePosts Tagged "paprika"

paprika Tag

Patata bravas er altid den tapas, vi først bestiller, når vi er i Spanien. Det er egentlig frygtelig simpelt, men der er bare et eller andet med de sprøde kartofler, den spicy bravas-sauce og den skarpe aioli, som bare er ualmindelig hyggeligt at sidde og hapse af.
På nogle tapasbarer blander de bravas-saucen med aioli eller serverer den uden aioli. Dertil er der bare at sige, at det skal de lade være med. Den er absolut bedst, når man får begge saucer til og selv kan sidde og dosere lidt.
Det er en af de få kartoffelretter, som kun bliver bedre med et glas cava til.

aka waffels and fried partridge – et lille tvist på sydstatsklassikeren “waffels and fried chicken”. Hvis du er typen, der kun spiser et måltid om dagen, så er der her perfekt mad for dig: Morgenmad og aftensmad i ét. Jeg ved ikke, hvorfor amerikanerne har så stor forkærlighed for at blade det søde og salte på så dramatisk vis, men spøjst er det. Lige pludselig giver “appelskivers and medisterpols” mening. Hvornår er der nogen, der laver havregryn med frikadeller?

Der skulle efter sigende findes to versioner af waffels an chicken i Guds eget land. En med fried chicken og en med kyllingeplukkød og hvid sauce oven på vaflen. Den førstnævnte er en klassiker inden for soul food, mens den anden skulle være nærmes ukendt og fra Pennsylvania.

Alt andet lige, må det her være en hyldest til, hvad man med et pænt udtryk kan kalde amerikanernes uhøjtidelige tilgang til kogekunst. Og så vil jeg undskylde, at de rikke indgår nogen form for halvfabrika eller mix i opskriften, hvilket disker den totalt ift. autencitet.

Denne fiskesuppe smager fin og elegant. Den tager godt nok lidt tid, for du er nødt til at koge din egen fiskefond. Det er til gengæld umagen værd, og selv om det tager lidt tid, er det på ingen måde en svær ret.
Modsat kalvefond eller kylligefond som skal stå og simre i flere timer, er fiskefond noget lettere at have med at gøre. En halv time og den er klar. Giver du den længere tid, risikerer du at trække bitterstoffer ud af fisken. (Det er ikke så smart, hvis du skulle være i tvivl)
Køb en hel torsk – eller bed din fiskehandler om nogle torskehoveder at koge fond på.
Fiskefonden kan du i øvrigt lave i god tid og fryse ned. Så har du en base at lave suppe på en sen onsdag aften.

Men jeg læste på journalisthøjskolen i Århus (Før dobbelt-A) havde jeg et meget lidt studie-relevant arbejde, hvis man regner det i gængs forstand.
Mens mine medstuderende klippede presseklip (Det var før man  købte sig ind hos Meltwater og Infomedia) for fagforeninger og virksomheder eller skrev notitser til Århus Onsdag, langede jeg hummus, tavuk izgara og haydari over bordet på byens eneste tyrkiske restaurant.

Det gav mig ikke meget erfaring i lokalpresse, til gængæld lærte jeg, hvordan en hummus skal tilberedes, og hvor godt en kold Efes smager efter midnat.
Og selv om det lyder som om, det var i forrige århundrede, er det rent faktisk kun ti år siden, og restauranten ligger der stadig, og menukortet ligner sig selv. Selv om jeg hellere snart må hjælpe Orhan med at få lavet en ny og bedre hjemmeside, er restauranten stadigvæk et besøg værd, hvis du kommer forbi Nørre Alle i 8000 C.  Maden er super lækker og billig, restauranten hyggelig og ejeren rigtig rar. Det  er et fint indblik i hvordan man spiser tyrkisk, når man bor i Danmark.

Opskriften på denne haydari er blevet til efter lidt research og sjusset frem efter smag. På Lodos vil de næppe være jublende glade, men hvis jeg får lokket den rigtige opskrift ud på et tidspunkt, så får du den. På ære!

Her er den vildeste og mest snaskede dip, du nogensinde kommer til at sætte på bordet. Du kan spise den hvis du er LCHF-tilhænger, eller bare skal imponere især mænd!
Kodeordene er snasket, ostet og dirty! Det er med andre ord både en fest-dip og en meget egnet “dagen-efter-fest-dip”.
Du kan spise dippen med grissini, nachos eller friske grøntsagsstave lidt efter humør og brugs-situation.
Go for it!

At tilberede hjerter er både et studie i gastronomi såvel som anatomi. Du er med andre ord ikke i tvivl om, at det er et et organ du har i hånden. Der er mange mennesker, der mener, at de ikke kan lide hjerter, lever og andet indmad. Det kan jeg virkelig godt forstå, for hvis du kun har fået det serveret i en mistilberedt facon, er det virkelig ikke en sjov oplevelse at tygge sig igennem.
Men indmad der er tilberedt på den rigtige måde er en rigtig god spise. Virkelig god endda! Og kalvehjerter er et godt sted at begynde, fordi det faktisk smager næsten lige som oksekød. Det er ikke løgn – jeg tror jeg ville kunne servere disse grillspyd til 100 mennesker, bilde dem ind at det var oksekød, og kun et fåtal ville protestere.
Jo – hjerter har en lidt mere dyb og let tranet smag, men den forsvinder fuldstændigt, når du krydrer den med paprika, spidskommen og chili. Tilbage har du et virkeligt mørt og velkrydret stykke grillet, mørkt kød. Brug gerne kalvehjerter, som smager endnu mere delikat end svinehjerter.

Det er med hjerter sådan, at enten skal du tilberede dem kort tid ved høj varme, eller også skal de simre i timevis, for at blive møre. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med dem på grillen, og tager dem af, så snart de er blevet tilberedte og ikke længere er rå inden i.

Top