HomePosts Tagged "palmekål"

palmekål Tag

Det er ikke ofte, at vi laver vegansk, men når det sker, er det ikke af ideologiske årsager, eller fordi vi er på kur. Vi gør det simpelthen, fordi det kan smage rigtigt godt. Ikke forstået sådan at alt vegansk smager godt, men det har bestemt sine lyspunkter indimellem. En sidegevinst er også, at man både er klimavenlig og venlig ved sig selv – og så er den glorie vist pudset færdig!

Kålsalat med sprøde kikærter er et godt eksempel på en ret, der på en og samme tid smager godt og er vegansk. Kålen der er brugt, er en palmekål. Man skal være lidt varsom med kål som salater. Rødkål, hvidkål, grønkål og rosenkål skal snittes meget fint, ellers er det lidt som at tygge drøv på en gammel papkasse fra Aldi. Spidskålen kan man være lidt grovere ved, men ikke meget. Palmekål (aka cavolo nero eller sortkål) kan næsten behandles som en almindelig salat. Det skyldes, at bladene ikke er så tykke som ved de øvrige kåltyper, undtagen grønkålen. Men grofthakket rå grønkål har en tendens til at stikke i ganen.

For at sparke lidt gang i palmekålen, er der kommet en dressing af tahin og hvidløg på, samt sprøde kikærter med masser af chili. Det giver en masse fedme, som veganske retter ellers let kan komme til at mangle. Den tahin der er brugt er fra Urtekram, hvilket efter min mening er den bedste – og tro mig, der er forskel. Den her smager af hvad det er – malende sesamfrø. Andre supermarkedsmærker kan godt være noget harske i det.

En lidt husmoderlig fordel ved denne salat er, at den holder sig godt i køleskabet, da salatbladene hverken bliver brune eller slatne. Faktisk smager salaten bedre efter et par timer på køl.

Rødbeder er sammen med kartofler og mange andre rodfrugter perfekte at gemme til vinter-forrådet, for de holder sig nogenlunde friske i lang tid. Dog har den lange holdbarhed en tendens til at gå ud over smagen, hvis man gemmer for længe.
Hvert år kan man for en mindre formue, købe årets første kartofler, bare fordi de er friske. Der er noget blær (og PR) indover, men det fortæller lidt  om, at der rent faktisk er en kvalitativ forskel på den friske og sejlivede udgave!
Det samme gør sig gældende med en rødbede. En friskopgravet spæd rødbede er ligeså langt fra den vellagrede slags, som en småstiv knallertkører i Korsør er fra at nå til Nyborg.
(En sådan så jeg faktisk blive anholdt af politiet få meter fra betalingsanlægget i Korsør.)

Nogle (nok kun andre madbloggere) vil sikkert gerne diskutere, hvorvidt det overhovedet er anerkendt, acceptabelt at kalde en omgang blendede kålblade med fåreost og mandler for en pesto (selv om pesto egentligt bare refererer til, at det er most og maset og ikke nødvendigvis, at det består af pinjekerner og friske basilikumblade).
For alle andre der læser med, kan I glæde jer over et tip, som kan frelse jer fra alt det kål, der vokser i jeres haver – eller bare ligger og bliver slattent i køleskabet.
Kålpesto smager forrygende som dip til bagte rodfrugter, stegte grøntsager, kød og fisk eller ovenpå en svampelasagne, som kommer på bloggen senere.

HHH?…Hasselnødder, hyben og havgus (Arla Unika ost).

Lige nu bugner alle havtornbuskene med små orange bær. De er en smule svære at plukke, da de er skrøbelige og busken har torne. Det løser man ved klippe en gren med bær af og fryse grenen. Så kan bærerene nærmest rystes af.

Hyben derimod er er lette at plukke, men problemerne opstår, når man skal have kernerne ud. Det er lidt som at grave nødden ud af en Toffifee, uden af ødelægge karamelkoppen. Det har altid undret mig, hvad nødden egentligt skulle i en Toffifee…

Men trods alt besværet har havtorn og hyben en gigantisk fordel: De er gratis. Det sammen gælder kålen, da den er dyrket i vores lille urbane have. Finten er at bruge bruge de friske topskud til salat, da de grovere blade kan give en følelse af at spise hhv. tegnestifter (grønkål) og A4 plastiklomme (palmekål).

…Det skal lige noteres at salaten ikke er lavet efter kriteriet velsmag, men alene fordi “hasselnødder, hyben og havgus” lyder godt.

Og gør nu grisen den tjeneste at sørge for, at den er økologisk eller en velfærds-øf.

Top