HomePosts Tagged "Nori tang"

Nori tang Tag

Okonomiyaki er navnet på en japansk ret, der bedst kan sammenlignes med en slags nuddel-tortilla. Retten er især populær i Osaka og Hiroshima, som har hver deres måde at gå til opgaven på.IMG_1962.jpg

Vi prøvede den sidste sommer på en smuttur til Hiroshima, hvor der er et ikke ubetydeligt antal okonomiyaki-restauranter (2000 stk.), og det er byens stolthed i en sådan grad, at restauranterne er indtegnet på byens turist-kort, så du hurtigt kan navigere dig frem til dit næste frokost-måltid.

Onigiri er navnet på japanernes mest intelligente fastfood. De trekantede hapsere kan du købe i enhver japansk 7eleven, supermarked og banegårdskiosk, og udgør en hurtig hapser på farten. På vores rundrejse fandt vi dog aldrig helt ud af, hvor japanerne rent faktisk spiser dem, for der er ingen (som i INGEN!) der spiser på gaden. Punktum! Onigiri er ris med lidt fyld i midten, omviklet med nori-tang. De minder lidt om en stor sushi, selv om det rent teknisk ikke er en sushi, da risene blot er kogte og ikke som til sushi vendt i en marinade.

Mentaiko spaghetti er noget så fantastisk som japansk-italiensk fusionsmad. Ikke noget man lige ser på ethvert gadehjørne, men efter sigende voldsomt populært på japanske spisesteder.
Mentaiko er det japanske navn for en særlig slags marineret torskerogn. Det er ikke lykkedes, at finde det på hylderne i de asiatiske supermarkeder i København, men det skal jo ikke forhindre nogen i at lave den – øjensynligt – legendariske ret Mentaiko spaghetti.
Efter at have klikket igennem de første 50 retter fra Pinterest uden af den grund at blive klogere på mentaiko-mysteriet gav vi til sidst op, og lavede vores helt egen “Mentaiko” af en frisk torskerogns-buks, lidt chili og noget citron. (Er der ingen der laver ting fra bunden længere?!)
Om resultatet er som i Tokyo, vender vi tilbage med lidt senere på året.

(Skulle der være en madkyndig japaner der nu læser med, så lad os det endelig vide, hvis du lægger inde med opskriften på den ægte hjemmelavede mentaiko.)

Og bare lige for at være helt på det rene:

  • Det er med vilje at vi bruger spaghetti og ikke nudler
  • Det er med vilje, at torskerognen ikke skal koges først
  • Det er med vilje, at vi drysser tang på toppen

Hvordan smager det så? Det smager forrygende, og hvis du er løbet tør for gode ideer til, hvad du skal stille op med alt det torskerogn du har slæbt med hjem, er denne ret et forrygende og forfriskende sted at sætte ind. Helt seriøst – prøv det!

Denne salat er en lille japansk side-dish, som du kan servere til din sushi, yakatori eller hvad du nu finder på.
Indrømmet: vi er ikke helt så velbevandrede i det asiatiske køkken, som vi er det i det europæiske, så vi må stole på vores instinkter – og så de mange dygtige japanske bloggere derude. Denne blog giver f.eks. en ret god indføring i hvordan du laver japansk mad med de råvarer du nu har tilgængeligt uden for den opgående sols land. Og så er det vist snart på tide at besøge Nippon og bringe lidt mere inspiration med hjem.

Top