HomePosts Tagged "Mozerella"

Mozerella Tag

Hvis du er vild med mozerella, vil du være ret pjattet med de her! Okay, jeg vil godt indrømme, at det nok ikke er befordrende for den fysiske figur at spise alt for mange af de her sprøde, friterede mozerellakugler. Men hvis man nu nipper lidt forsigtigt til dem og husker at dele med andre, så skulle jeg mene, at det godt kan gå an.
De gør sig ret godt som hapser til et glas koldt-et-eller-andet i haven og er vældig fremmende for appetitten.
Du kan vist godt bruge almindelige kugle-størrelser, som du skærer ud i kvarte, men hvis du køber de billige fra supermarkedet til 5,95 er de typisk lidt for våde til, at jeg vil anbefale det. Køb en god fast mozerella eller brug – som her – de små kugler, som eks. allestedsnærværende Galbani producerer.

Cremet tomatsauce, spicy kødboller, smeltet ost og så et ordentlig skud chili. Det er essensen af denne one-pot-dish, som du kan brødføde en hel familie med. (Altså hvis I er cirka 3-4 personer…)
Det tager lidt tid at trille kødboller, men retten er fiks og færdig på under en time – og det meste af tiden, kan du lave noget andet, mens tomatsaucen simrer. Det er med andre ord genialt hverdagsmad på en halvkold efterårsdag.

Modsat  i Europa så forgår meget af den nordamerikanske innovation på fødevareområdet på industrigiganters udviklingslaboratorier, hvor navn og jingler, vægter ligeså højt som smag. Af samme årsag består næsten alle opskrifter fra USA af 92% halvfabrika og er genskabelser af en eller anden frostdims, der kan smides i kemo-ovnen i 3 minutter.

I netop denne ånd har Anchor Food Products opfundet jalapeno poppers. Jalapeno poppers lader til at være ligeså udbredt som frikadeller i lille Danmark. Og det er der en årsag til: Det smager rent faktisk helt hæderlig (begejstringen vil ingen ende tage…).

Jalapenoer er en mexicansk chili der er udødeliggjort af fastfoodkæder og Tex-Mex køkkenet. Det fleste kender den grønne og udmodne variant, men en jalapeno er rød, når den er moden. Selvom mange smarte reklamer påstår, at jalapenoer er stærke chilier, så er den rent faktisk en relativ mild chili på opkring 10.000 scoville når den er stærkest. Til sammenligning kan en Naga Jolokia på ca. 1.000.000 scoville. En enkelt Naga Jolokia er i øvrigt helt perfekt til en lamb vindaloo – try it!

Normal plejer jeg at skaffe min Naga Jolokia af en kammerat, men han har haft det lidt svært med høsten i år… siger han. Jeg mistænker ham for at beholde alle sine chilier for sig selv. Heldigvis dyrker vi herhjemme vores egne chilier i potter på altanen. Ingen Naga Jolokia, men masser af jalapenoer, citronchilier, chocolat scotch bonnet og nogle chilier af ukendt oprindelse. Den suverænt mest produktive chili var dog vores jalapeno.

Denne her kender de fleste: Man kan gøre det mere eller mindre simpelt, men en klassisk tomatsalat af søde, modne tomater, frisk basilikum og smækker mozerella er og bliver en lækker salat. Til gengæld kan den være lige så forfærdelig med blege, umodne tomater.

Herhjemme serverer vi den mest “on the side”, men i støvlelandet spiser de det som en antipasti.
Kan du skaffe bøffelmozerella får du overdådig smagsoplevelse – jeg faldt dog for de her små mozerellakugler af alm. komælk.

Top