HomePosts Tagged "Mascarpone"

Mascarpone Tag

Det ligner en fed flødeis serveret med jordbær og chokoladesauce, men det er faktisk en sukkerfri dessert. Fedtfri? Ikke rigtig, den er proppet med fuldfed, italiensk mascarpone. Du kan sagtens smage cremen til med sukker, med faktisk behøver du ikke. Det er her man opdager, hvordan vanilje i rå mængder snyder hjernen og får det hele til at smage sødt og rart.
Desserten er en klassiker, som vi vender tilbage til hver sommer, for søde jordbær vendt i balsamico er et voldsomt raffineret makkerpar.
Du skal bruge en god, ægte balsamico til at marinere jordbærrene i – du kan ikke nøjes med en tarvelig rødvinseddike. På toppen kan du evt. hælde lidt crema balsamico på, som er syrlig, sød og cremet på én gang.

Hvis du køber grøntsager i supermarkedet, har du sikkert bemærket, at du lige nu får kastet squash i nakken for en slik. Det er med andre ord squash-sæson, (hvert fald hvis man er en squash, der er opvokset i Spanien eller et hollands drivhus)
Og inden du får set dig om, er der modne squash i køkkenhaven, og dermed er det til at finde ud af, hvad du skal stille op med dem. Har du bare en enkelt plante kan du glæde dig over mindst ti flotte squash. Hvis du som os, kom til at sætte seks planter ud, ja så får du en udfordring!
Her en en måde, at gøre has på nogen af dem.

Her er den vildeste og mest snaskede dip, du nogensinde kommer til at sætte på bordet. Du kan spise den hvis du er LCHF-tilhænger, eller bare skal imponere især mænd!
Kodeordene er snasket, ostet og dirty! Det er med andre ord både en fest-dip og en meget egnet “dagen-efter-fest-dip”.
Du kan spise dippen med grissini, nachos eller friske grøntsagsstave lidt efter humør og brugs-situation.
Go for it!

“Family style” er et mærkat som amerikanerne tit påklistrer opskrifter. Konceptet er vist, at det er mad, man let kan lave til mange uden at skulle have en masse potter og pander i brug, og uden at lille Mason, Aiden eller Chloe får det galt i halsen.
Hvis denne opskrift bliver udgivet i USA, må den helt sikkert kandidere til at få stemplet “family style” – også selv om den er fyldt med mange børns favorit-hadegrøntsag: Broccoli.
Men det er lige nu, at du kan begynde at få spæde, friske broccoli og blomkål, og denne smooth lille sag gør dem stor ære.
Sund? Tja, hvis du er til low carb, high fat, så er den hjemme. Ellers skal du nok tage lidt ekstra af salaten.

Det kan være sin sag at skaffe ladyfingers i Ørestad og hvad gør man så, når man får en instant trang til at servere tiramisu? Man køber mascarponen med hjem og håber på det bedste. Heldigvis havde vi et lager af nogle italienske biscotti (med chokolade) i en kagedåse som udgjorde en fin erstatning. Med masser af friske hindbær i lag er vi nogle mil væk fra den originale tiramisu, men det er bestemt ikke et dumt spor at bevæge sig ud af.

Top