HomePosts Tagged "Mandler"

Mandler Tag

Panforte er en mange hundrede år gammel toscansk opfindelse og en sej, sød og massiv kage fyldt med frugt, nødder og honning.På grund af de varme krydderier er det også en konfektkage, som passer godt til jul.Som alt andet har italienerne deres helt egen mening om råvaresammensætningen, men du kan stort set bruge de nødder, tørrede frugter og varme krydderier i den blanding, du har lyst til. Her er brugt kandiseret sukat og pomerans, som du flere steder kan købe i store stykker herop til jul, men du kan også eks. bruge tørrede dadler, figner eller abrikoser. Det eneste der er lidt vigtigt er, at du overholder forholdet mellem honningmasse og fyld.

Mole negro er en mexicansk sort sauce (deraf navnet), som spises til kylling. Her er der mere tale om en langtidssimret gryderet, der bliver hældt i stak tacos sammen med en krydret tomatsalsa. Opskriften er en tilpasset udgave fra Ægte Mexicanske Tacos, som er en ret fin introduktion til tacos, der rækker lidt længere end hakket oksekød og dåsemajs.
Mole negro er frygtelig vanedannende og egentlig ikke så besværligt, som det lyder, selv om ingredienslisten er lang. Resultatet bliver en varm, krydret og spicy cremet sauce med stykker af saftig kylling. Her har vi serveret det med en ristet tomatsalsa.

Søde ting og desserter er ikke min spidskompetence. Jeg kompenserer altid min manglende indsigt i det søde køkken med at putte grøntsager, bacon og andet kød, samt alkohol i. En anden taktik er at lave alt større! På den måder kommer jeg tættere på min comfort zone. Denne gang gik det ud over en portion cookies, der fik et skud whisky (Glenrothers) og blev halvstore.

Portionen rækker til 12-14 stk.

Nogle (nok kun andre madbloggere) vil sikkert gerne diskutere, hvorvidt det overhovedet er anerkendt, acceptabelt at kalde en omgang blendede kålblade med fåreost og mandler for en pesto (selv om pesto egentligt bare refererer til, at det er most og maset og ikke nødvendigvis, at det består af pinjekerner og friske basilikumblade).
For alle andre der læser med, kan I glæde jer over et tip, som kan frelse jer fra alt det kål, der vokser i jeres haver – eller bare ligger og bliver slattent i køleskabet.
Kålpesto smager forrygende som dip til bagte rodfrugter, stegte grøntsager, kød og fisk eller ovenpå en svampelasagne, som kommer på bloggen senere.

Flanksteak er en ret billig okse-udskæring, som i mørhed og smag kan matche de dyreste stykker entrecote. Til gengæld må du ikke tilberede det for længe, for er det først gennemstegt, har flanksteaken tendens til både at blive tør og sej.
Kødet skal helst være rimelig rødt og så skal du bare huske at skære kødet på tværs af fibrene.
Gør du alt det, får du et af de bedste udskæringer, du kan komme i nærheden af.
Her er den blot tilberedt ganske simpelt og serveret med en pesto lavet på mandler og dild.

Vi er ikke typerne som alene spiser en salat til aftensmad – med  mindre den er lidt mere fyldig end denne her. Til gengæld er vi ret vilde med at braisere noget kød og spise en salat til, eller bare lave en række små retter, hvoraf den ene er en salat.
Ja sådan er vi – vi har alt for meget fritid, er der nogen der mener.
Skulle du også have for meget fritid kan vi anbefale dig at købe en kajak, få nogle børn eller begynde til kor. Hvis ingen af de ting appellerer, så fis ud i køkkenet og lav noget mad. Det er i virkeligheden meget sjovere!

Top