HomePosts Tagged "Løgkarse"

Løgkarse Tag

Italienerne har deres bruchetta og crostini som ret beset er ristet, daggammelt brød med forskellige topping. Jeg har nu aldrig fået dem med røget laks og ærtemos, så lad os bare kalde retten her noget mere lokalt som “forårstoast”.
Vi serverede den som en lille forret forleden, da vi havde lidt god rossini-laks i køleskabet, som endelig ikke måtte smides ud.
Lige nu vrimler det med løgkarse i naturen og de de friske skud og blomsterne er ret fine at tage med ind i køkkenet.

For ikke så lang tid siden var vi ude og spise på en restaurant, der ligger nede i en kælder, men ikke hedder Kong Hans. Der fik vi en ufattelig lækker og simpel jomfruhummertatar. Det bedste ved simpel mad er ikke, at det fremstår ærligt i al sin enkelthed, men at det er muligt for almindelige dødelige, at lave mad der rent faktisk ligner.

Det siger sig selv, at man skal have fingrene i en hysterisk frisk jomfruhummer, med mindre man har et dødsønsker.
I det tilfælde må den gerne være halvgammel. Tataren er pimpet med lidt meget små rødbede- og løgkarseskud. Du skal nok dyrke dine rødbedeskud selv eller en tur i Torvehallerne, mens du helt sikkert skal en tur i skov, eng eller mark for at finde løgkarse. Hvis du ikke kan finde rødbede eller løgkarseskud, kan du ikke lave retten… Med mindre du erstatter alt det fancy ukrudt med dild.

Top