HomePosts Tagged "LCHF"

LCHF Tag

Jordskokker kogt i fløde og rørt sammen med roquefort, rosmarin og citron. Lyder det ikke ret godt?
Heldigvis smager det også ret awesome, og fungerer som et fint tilbehør til det meste kød.
Her er det serveret med et par skiver frisk kalvelever, der er stegt på panden i lidt olivenolie, men retten vil også være god til det meste vildtkød, lidt lam eller en helstegt kylling.

Hvis du af og til finder vej ind på bloggen her, så har du sikkert også stødt på nogle af vores mange opskrifter med lever , og samtidige (nogen gange lange) fortællinger fra de varme lande om, hvorfor det er vigtigt, at spise indmad.
Vi er hvert fald svært glade for især lever, som ikke bare er hyper sundt, men også virkelig, virkelig velsmagende. Hvert fald, hvis du tilbereder det ordentligt og køber noget friskt. For ikke så længe siden fik vi scoret os en halv lever (3,5 kg) fra en nyslagtet højlandskalv, så lever har selvsagt stået på menuen nogle gange den sidste måneds tid, for sådan en klump bliver ikke spist op fra den ene dag til den anden.
Og hvad lærte vi så af det? Først og fremmest at frisk lever smager helt vildt meget bedre end det der har lagt i køledisken.
Vores teori er, at selv om meget kød har godt af at modne, så er det ikke tilfældet for lever. Det smager bedst, når det er friskt.
Denne ret er lavet med stykker af kalvelever sat på rosmarinkviste og stegt i lidt olivenolie, og serveret med cremede porrer smagt til med sennep og cremefraiche. Det er ret blæret hverdagsmad.

En sød veninde kom en gang uforvarende til at sige, at hendes favoritudskæring på grisen var parmaskinken. Jeg vil her ikke gå nærmere ind i definitionen på en “udskæring”, men bare tale ind i samme sprogforståelse og erkende, at jeg det præcis sådan med den langtidsstegte svineskank!
Svineskanken er jo egentlig en ualmindelig saftig flæskesteg bare med svær hele vejen rundt!
For at kompensere for kolesterolen er den her serveret med en super frisk – damebladsagtig – salat af grape og rosenkål. Men hey drenge; I kan godt være med her!

Værsgo! Her har du septembers bedste ret. Helt alvorligt talt. Hvis du troede, at gulerødder var kedeligt mad, så tror du om igen, når først du har sat gaflen i de her sprøde og krydrede rødder i bagt, fed ricotta.
Lammekronen er peace of cake, og det samme er gulerødderne.
Kan du skaffe en hel lammekrone, så få lige bænket et par gæster om bordet, for den er nemlig ret flot, når du på klassisk fransk maner binder den op som den krone, den er opkaldt efter. Er I kun to til middag kan en halv krone også gå an. Så laver du retten sådan her:

Cremet tomatsauce, spicy kødboller, smeltet ost og så et ordentlig skud chili. Det er essensen af denne one-pot-dish, som du kan brødføde en hel familie med. (Altså hvis I er cirka 3-4 personer…)
Det tager lidt tid at trille kødboller, men retten er fiks og færdig på under en time – og det meste af tiden, kan du lave noget andet, mens tomatsaucen simrer. Det er med andre ord genialt hverdagsmad på en halvkold efterårsdag.

Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.

Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.

Dag fire på middags-eksperimentet, der undersøger, om man kan lave sunde, low-carb middagsretter, der tager hensyn til dyrevelfærd i en uge for under 150 kr. pr person. Vi kalder det “Cheapass”.

Denne ret favner hele pakken. Og dog. For der er jo det der med dyrevelfærd. Det er let nok at købe øko-æg. Men hvor pokker skaffer man græsk yoghurt fra køer, der med garanti har gået på græs?
Og nok kan man købe godt øko-svinekød efterhånden, men når det kommer til charcuteri (fancy ord for pølse, skinke og andre ting i samme boldgade)?
At skaffe god økologisk bacon er i sig selv en bedrift, men økologisk skinke synes at være en umulighed, hvis man foretager sine indkøb, der hvor 98% af befolkningen gør det.
Så med et lille undskyld til den gris, der måtte lægge lår til skinken, og til den ko, der efter et liv med kraftfoder og tætte naboer, har lagt yver til den græske yoghurt, kommer her en næringsrig, low-carb ret, der  i øvrigt smager sindsygt godt!

Vagtler au vin, lugter lidt af coq au vin og det er også der fra inspirationen kommer fra. Vagtler ligner og smager ret meget som kylling.
Vagtler skulle efter signende være meget brugt i det kinesiske køkken, hvor man griller den i noget krydret sovs og stikker en pind igennem den fra hoved til røv. Jeg har her valgt en mere europæisk tilgang med trøfler og hvidvin. Så kan kineserne beholde deres pindemad og dårlige manerer for sig selv.

Top