HomePosts Tagged "Laurbærblade"

Laurbærblade Tag

Hov, der er nogen der har drysset rosiner over min fisk!
Sarde in saor er italienernes svar på vores syltede, stegte sild, og det både lyder og ser ret besynderligt ud men holder et hundrede procent. Især sådan en lidt lun sommeraften på altanen med en humpel godt brød. Retten er kendt fra Venedig og laves oprindeligt med sardiner, der steges i svinefedt. Solsikkeolie smagt til med olivenolie kan dog også gøre det. Rosiner og pinjekerner er valgfrie, men de giver både noget sødme og en anelse crunch.
Det kan være lidt svært at skaffe friske sardiner på vores breddegrader, idet de mest lever og fiskes længere sydpå, men er du heldig at se dem på fiskemarkedet, så skynd dig at hente et halvt kilo hjem. De koster ikke mange kroner, er spækket med sunde fiskeolier og sådan nogle nystegte krabater smager vanedannende godt.
Retten skal stå natten over og sætte sig, så start i god tid.

Denne fiskesuppe smager fin og elegant. Den tager godt nok lidt tid, for du er nødt til at koge din egen fiskefond. Det er til gengæld umagen værd, og selv om det tager lidt tid, er det på ingen måde en svær ret.
Modsat kalvefond eller kylligefond som skal stå og simre i flere timer, er fiskefond noget lettere at have med at gøre. En halv time og den er klar. Giver du den længere tid, risikerer du at trække bitterstoffer ud af fisken. (Det er ikke så smart, hvis du skulle være i tvivl)
Køb en hel torsk – eller bed din fiskehandler om nogle torskehoveder at koge fond på.
Fiskefonden kan du i øvrigt lave i god tid og fryse ned. Så har du en base at lave suppe på en sen onsdag aften.

Coq au vin  etyder reelt set “hane i vin”, men den klassiske ret bliver som oftest til en kylling i vin hjemme hos os.
Vi lavede retten første gang på SU med en flaske riesling, og fik dermed en “coq au riesling”.
Den er bedst med rødvin, og ærligt talt kan du nøjes med en nogenlunde hæderlig flaske fra supermarkedet. Kun en franskmand uden brandbeskatning på alkohol kan kende forskel!
De ekstravagante skifter rødvinen ud med champagne og laver en “coq au champagne”.
Brug til gengæld et par kroner mere på kyllingen – find en økologisk én af slagsen eller de franske label rouge fra Løgismose.

Opskriften her er fra kogebogen “Ægte Mexicanske Tacos”, som er proppet med klassiske og udfordrende opskrifter på taco-fyld. Selv foreslår bogen, at hvis du kun vil lave én slags fra bogen, skal du vælge denne her.
Som foreslået, så gjort. Og der var bestemt ingen fortrydelse at spore bagefter. Det her er en uforskammet god opskrift!
Fyldet bliver pulled pork agtigt i konsistensen og er proppet med krydderier. Chilistyrken vælger du selv.

Det her er en rigtig spareret – en såkaldt “cheap-ass-ret”,, der skal udfordre, om man kan spise sundt, low-carb og velfærd for 150 kr. i en uge. Denne ret sprænger budgettet, men for en uge, skulle vi samlet set kunne holde budgettet.
Den er  simpel, men der er masser af muligheder for at pifte den op: Bacon er en mulighed, citronskal, fennikelfrø og spidskommen er andet, der ville passe fint til retten, hvis du synes, den må koste lidt mere end 20 kroner pr. mand.
Har du ikke kan skaffe en billig savoykål, så kan du bare bruge hvidkål, spidskål eller grønkål og sågar spinat. Bruger du frossen grønkål eller spinat så er 300-400 g. passende.

Vi kom til at købe en hel ribbensteg med fra vores kødpusher for nyligt, og fik lyst til at servere den en anelse mere farverigt end den måde, man traditionelt får den serveret på ved juletid.
Derfor kom den i selskab med nykogt raberbarkompot, nye kartofler og en salat lavet på løgkarse, løvstikke og skvalderkål. 
Er du så heldig, at der er et par skiver steg til overs, er der grundlag for en god ribbenstegsandwich til frokost næste dag.

Yakhni pulao betyder “ris med fond” eller “kødsuppe-ris”. Det er en klassisk pakistansk og nordindisk rispilaf, som jeg har lært at lave af en pakistansk kvinde i Amager Pigekøkken, hvor jeg hver onsdag mødes med tre andre gæve frivillige og lærer en flok unge piger at lave mad. Ud over at det er sjovt, er det voldsomt opløftende at se børn lære at lave en tre-retters menu på et par timer.

Dertil er det en særlig bonus, at pigernes mødre kommer fra hele verden, og en gang imellem har vi dem med i køkkenet for at vise retter fra deres mere eller mindre stabile hjemegne. På den måde kommer man på gastronomisk rundrejse til fjerne rejsemål som Afghanistan, Vestbredden, Somalia og Pakistan helt uden at blive bortført, berøvet eller sønderskudt af spændende militser og eksotiske sammenslutninger som Al shabaab eller Talaban.
Sidst var jeg køkkenskriver på denne ret, som jeg senere fik genskabt herhjemme.

Yakhni Pulao er kød, der får lov at simre i usigelige mængder olivenolie, løg og krydderier til det hele nærmest bliver moset sammen. Det smager suverænt, og kaster du dig over retten, kan du lige så godt leve med, at du ikke skal spare på olivenolien.
Den pakistanske mor så hvert fald noget mistænksom ud, da jeg præsenterede hende for den nyindkøbte olivenolie i halvliters-flasken. De små mængder var ikke noget hun normalt opererede med. Og det er virkelig olivenolie, der gør at det hele smager autentisk. Nå ja, og så den særlige “Yakhni Pulao” krydderiblanding som  kommer ud af en lille fin papirspose, som jeg fik en ekstra med hjem af, og som du kan købe i pakistanske og indiske købmænd på samme hylde som alle de andre krydderriblandinger du KUN er beregnet til bestemte retter.
Skulle du alligevel få lyst til at lave den hele fra bunden, kan du finde én af de utallige versioner på nettet, f.eks. denne her, som virker pålidelig og hvis krydderier minder rigtig meget om det du køber i de færdige krydderiblandinger.

Spis Yakhni Pulao sammen med en raita masala.

Curry med spejlæg! Ja det er faktisk lige præcis hvad den fine og spændende titel dækker over. Vi skal ærligt indrømme, at to hvide nordboer aldrig selv havde fundet på den kombination, men derimod fandt opskriften i en indisk vegetarisk kogebog fra 1984. Bogen kan du stadig købe til en særdeles fornuftig pris på Amazon, hvis du skulle føle dig inspireret.  Og den indeholder flere andre spændende vegetariske kombinationer af karry og æg.

Men uagtet det lidt usædvanlige match er det faktisk en hel vildt, voldsomt god curry, også hvis man ikke er vegetar. Æg tager rigtig godt imod smag, og curry-pastaen smyger sig på bedste vis rundt om de spejlede hvider.
Hvis du er lidt forsigtig med dine spejlæg, kan du faktisk spejle dem på begge sider og lade dem simre i curry-blandingen, og stadig få smilende blommer. Ummm…

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

Top