HomePosts Tagged "laks"

laks Tag

Der går en mindre tacobølge over verden lige for tiden, og vi er ikke sene til at hoppe med på den galej, så ikke sjældent kommer der tacos på menuen hos os. Dels er variationen uendelig og så er det bare sindsygt hyggeligt at komme alt muligt godt ned i de små tortillaer, og sidde og samle dem ved bordet. Man kan gå meget klassisk til værks og ende med noget, der smagsmæssigt ligger et godt stykke fra det køkken, vi normalt spiser, eller man kan prøve sig frem med nogle mere velkendte smagskombinationer.
Denne ret skulle være nogenlunde autentisk – (men ærlig talt, vi har aldrig været i Mexico, så det er lidt tvivlsomt at kloge sig alt for meget på, hvad der er autentisk og hvad der ikke er….)  og vi lavede den til et middagsselskab for noget tid siden, og senere har den sneget sig lidt i på menuen, som en stor favorit. Og det er en anden ting der er smart ved tortilla – det er fantastisk mad, når der er mange til bords. Bare lav en ordentlig stak tortillaer og 2-3 forskellige slags fyld, nogle forskellige tilbehør og en ordentlig bunke koriander. Så er der saml-selv mad, der rykker.
Vi laver selvfølgelig tortillaerne selv. Det er godt og rigtigt at bage dem med majsmel, men vi bruger som regel hvedemel fordi vi aldrig har masa harina på lager. Denne opskrift er super god og nem, så kør med den.

 

Tacos med gratineret laks

Ingredienser

  • 500 gram laks (helst et helt stykke)
  • 1 æggeblomme
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 jalapeno
  • Salt og peber
  • 2 dl smagsneutralt olie
  • 1 dl friskrevet parmesan

Sådan gør du

  • Kom laksen i et smurt ovnfast fad
  • Pisk en mayonaise ved at piske æg med salt, peber og citronsaft
  • Pisk olien i lidt efter lidt, til det emulgerer.
  • Kom finthakket jalapeno i
  • Tilsæt parmesan og rør rundt
  • Smør blandingen på laksen og bag den i ovnen ved 200 grader i ca 10 minutter
  • Server med det samme med frisk koriander, lime og guacemole
http://raavarecirkus.dk/tacos-med-gratineret-laks/

I forbindelse med det nynordiske køkkens fremmarch er hø blevet en semihot ingrediens. Hø er ikke til konsum men et krydderi, og bruges blandt andet til høbagning, røgning og som i nedenstående opskrift, til hødampning.
Hø kan købes i kæledyreafdelinger i større supermarkeder, hvor det typisk bruges til hold af hamster, kaniner, marsvin og mus. Så køb et marsvin eller to, køb noget hø og du kan dyrke dine egne marsvin og høbage dem bagefter.

“En papilotte” er et fint ord for kød, fisk og grøntsager, der er stoppet ind i et stykke papir. Det er dermed en herlig ret, hvor du kan kombinere dine gastronomiske kompetencer med dine evner udi origami. Her er det en laksefilet, der er kommet under kærlig behandling.
Mangler du træning i origami, kan jeg berolige dig med, at det dybest set handler om, at få fyldet pakket ind i en lille lufttæt pakke. Der er faktisk metodefrihed i forhold til foldeteknik.

Her er en regulær cheapass-ret! Gratin! Man kan gøre den lige præcis så cheap. som man ønsker – her er den ret cheap med en enkelt laksefilet og et kvart blomkålshovede. Ja, det lyder ikke af alverden, men man bliver overrasket over, hvor meget det fylder.
Denne gratin er lavet med stivtpiskede æggehvider, der gør gratinen ekstra luftig og souffleagtigt. Derfor kan man ret let spise en ekstra portion.
Faktisk er gratin én af de retter fra min barndom, som er ved at gå lidt i glemmebogen. Det er egentlig møgærgerligt, for gratin  smager helt vildt godt. Go gratin!

Honning, soya og laks er en ret klassisk kombination og smager bare rigtig, rigtig godt sammen. Og kom så en sjat friskrevet ingefær ved, så bliver det ikke meget bedre.
Du må gerne begynde forberedelserne lidt i godt tid, for fisken har godt af at stå og trække lidt i marinaden – så får den lidt mere power.
Her er den serveret med bok choy, som egentlig bare er en slags fancy, kinesisk spinat, som du kan købe i kinesiske købmænd og gode grønthandlere. Kan du skaffe det, er det smukt. Ellers tror jeg faktisk også, at du får en ret habil ret, ved bare at bruge spinat.

Man bliver efter sigende klog af omega3, (Det fandt jeg ud af, ved at læse Femina og Alt for Dullerne, da jeg var bænket hos min frisør i sidste uge, som egentlig helst ville have fri på en solskinsfylds søndag, havde svært ved at skjule sin irritation over, at jeg havde bestilt den sene tid kl 16, og syntes hendes chef var en heks, hvilket hun hviskende fortalte mig på flere lidet subtile måder), derfor insisterer jeg på, at vi skal spise laks regelmæssigt – gerne på ugentlig basis. Der er godt nok noget med nogle tungmetaller, men come on, laks smager bare godt – ikke mindst i nyrøget tilstand. Her har den fået nye venner i form at rødbede og frisk hovedsalat.

Top