HomePosts Tagged "Koriander"

Koriander Tag

Det er på tide at få spist de sidste rodfrugter, for lige om lidt vælter asparges, spæde salater og sprøde courgetter op af jorden, og så går der et halvt år, før vi overhovedet gider tænke på rødbeder igen. Vi havde en halv pose i køleskabet forleden, som vi efterhånden syntes trængte til at få afsluttet deres skæbne, men vi trængte også til at spise noget friskt og spicy.
Hurra, tænkte vi! Lad ikke 90erne være forgæves. Lad os lave noget fusionsmad!
Og sådan gik det til, at den danske, grove rødbede mødte en sprød thaiaroma på en hel almindelig hverdag, og sød musik opstod. Næsten som et multietnisk DF/thai kærlighedseventyr fra Hundested.

Opskriften her er fra kogebogen “Det sydamrikanske køkken”, som er rykket ned på en central plads i vores køkken, mens vi udforsker det store kontinents gastronomi. Denne her – øjensynligt chilenske mousse – har allerede opnået klassiker-status, og jeg vil på det kraftigste anbefale, at du får den prøvet af. Moussen spises med ristede skiver brød som en forret eller lille hapser.
Bogen foreslår egentlig, at man tilsætter noget mere husblas, så man kan vende den ud og servere den i skiver, men det syntes vi lige var spændende nok. 2 blade husblas giver en cremet, men stadig mousse-agtig konsistens.
I denne opskrift er også tilføjet ingredienser til en hjemmepisket mayonnaise. Det tager fem minutter ekstra, og er det hele værd.

Top