HomePosts Tagged "Koreander"

Koreander Tag

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Hvis du ved lidt om indiske brødtyper, så kender du sikkert naan, papadum (det kan du selv være!), puri og chapati.
Det er nok mindre sandsynligt, at du har støt på Aloo partha før. Det er ikke lide det man ser oftes på indiske restauranters menukort, hvilket er ret synd, for det er et fantastisk brød, der næsten er en ret i sig selv. Faktisk er det en morgenmadsret, hvor brødet serveres med lidt chutney til, hvilket nok også er hovedårsagen til at brødet ikke findes på restauranternes menukort. Jeg må indrømme, at det er sjældent at jeg lige bikser aloo paratha sammen en onsdag morgen. Der imod, syntes jeg at det er perfekt til en gang dahl curry. Indere ville nok synes, at det er lidt spøjst at spise aloo paratha til aftensmad, men på den anden side spiser de også æbleskiver til morgenmad i Elk Horn.

Thailands “nationalret” indeholder alle nationens primære smage og er en fin introduktion til thailandsk mad: Fishsauce, tamarind, tigerrejer, lime, hvidløg, galanga, tofu, æg og risnudler. Alt det første for at udbrede en nationalfølelse, og det allersidste efter sigende  for at strække risen og holde risforbruget nede under 2. verdenskrig.

Hvem der kom først – kineserne, thailænderne, vietnameserne eller filipinerne – har jeg ikke nok madhistorisk kendskab til at vurdere. Men den østasiatiske opfindelse at pakke kød og grøntsager ind i en tynd pasta-agtig dej er rigtig god, uanset hvem der først fandt på ideen.
Og selvfølgelig kan du altid smide en pakke Daloon i indkøbskurven, men det er slet, slet ikke det samme, som at lave dem selv. Og det er en af de retter der bare er voldsomt sjove at lave.

Top