HomePosts Tagged "Kokosolie"

Kokosolie Tag

Man skal prøve alt én gang. Denne filosofi må være den eneste undskyldning for, at man kan finde interessante produkter som kokosolie og gojibær bagers i et af vores køkkenskabe. Jeg har en svaghed over for nye råvarer, men da først de for flere måneder siden endte på køkkenbordet, var min umiddelbare tanke, at kokosolie da mindede lidt om en blød palmin, og at gojibær mest smager af støv. Det er virkelig ikke to råvarer, der umiddelbart har en plads i køkkenet, hvis man da ellers bruger det til at lave mad i. (Tror dog godt, at kokosolie kan bruges til at kvikke en massiv egetræsbordplade op).

Nå, men samtidigt skal man jo ikke smide gode råvarer ud, og lidt googlen viste da også, at begge råvarer bliver anvendt flittigt at mennesker, der besøger sider der omhandler slankekure, helsekost og bodybuilding. (Det er så ikke mig)
Goji-bær er såkaldt “superfood” (står der virkelig mange steder, hvem mon har fundet på det ord!), og kokosolie kan holde dig slank OG bruges som myggebalsam. Smart, smart.

Der mangler lidt kreative opskrifter med goji-bær derude, mens der er mange, der har skiftet ordet “olivenolie” ud med ordet “kokosolie” i en uendelig række af opskrifter.
Her kommer hvert fald en opskrift, der på fantastisk velsmagende (og det er jo egentlig det hele handler om) vis, forener kokosolie og gojibær.

Top