HomePosts Tagged "Kardemomme"

Kardemomme Tag

Panforte er en mange hundrede år gammel toscansk opfindelse og en sej, sød og massiv kage fyldt med frugt, nødder og honning.På grund af de varme krydderier er det også en konfektkage, som passer godt til jul.Som alt andet har italienerne deres helt egen mening om råvaresammensætningen, men du kan stort set bruge de nødder, tørrede frugter og varme krydderier i den blanding, du har lyst til. Her er brugt kandiseret sukat og pomerans, som du flere steder kan købe i store stykker herop til jul, men du kan også eks. bruge tørrede dadler, figner eller abrikoser. Det eneste der er lidt vigtigt er, at du overholder forholdet mellem honningmasse og fyld.

Ak og ve. Det er december og sæson for et hav af arrangementer, der indbefatter knastørre pebernødder fra fru Wolff og varm, sød, rød saft med rosiner. Vil man være sikker på, at få ordentlig gløgg (Og det vil man!) skal man lave den selv – og det er heldigvis et overskueligt projekt.
De fleste gløgg-opskrifter beror dog på, at du laver en intens gløgg-ekstrakt, som du efterfølgende fortynder med rødvin. Men man kan let opgive projektet, når man opdager, at man skal sætte det meste af en eftermiddag af til at få et glas varm rødvinstoddy.
Heldigvis kan man godt slippe afsted med at lave en lige så god gløgg uden at gå ekstraktvejen.
Således opmuntret kan klippe-klistredage, julelystændingsfester og faster Oda godt komme an…..Glædelig december!

Siden det belgiske vaffeljern blev introduceret til husstanden i december, har vaflede ting og sager regelmæssigt været på menuen – og ja Mikael, vaffeljernet er virkelig et fabelagtigt instrument.
Disse vaflede kanelsnegle er intet mindre end et genistreg. De florerer på amerikanske blogs, så da vi brændte inde med en halv portion sød gærdej forleden, var husets vaffelaficionado ikke sen med at hente vaffeljernet frem.
Rigtige belgiske vafler er egentlig lavet på gærdej, og derfor kommer de i konsistens til at minde ret meget om de originale – sådan lidt sprøde og seje i det. Og så forestil dig lige hvordan en belgisk vaffel med swirls af kanelremonce smager….Jep!

 

Hos Cafe Rosa får du byens – efter min mening – allerbedste kager, og forleden kunne man købe luftige snegle med blåbær, som var så gode, at jeg siden har tænkt mange tanker om at gøre hende kunsten efter.
Resultatet blevet forrygende og selv om de holder sig fint i flere dage, så smager de altså allerbedst, når de er friskbagte.
Jeg havde et godt glas italiensk blåbærsyltetøj på lager, så jeg sprang over hvor gærdet var lavest og brugte det, men eller er det ganske nemt, at lave sin egen.
I denne portion bliver der mellem 16 og 32 snegle – du vælger selv, hvor store de skal være.

Det er jul, og tid til klejner. De store her, er de bedste, og minder vel ret beset om en amerikansk donut. Med andre ord et vældig hyggeligt bekendtskab, hvis du ikke allerede er én af os, der er vokset op med de svampede, friterede kager i december.
Klejnerne skal steget i svinefedt, som smager bedre end det umiddelbart lyder. Vegetarer kan snuppe palminen, hvis de ikke er til kød i deres kager.

Da jeg var barn, lavede min mor altid hjemmelavet hyldebærsaft og serverede det som værn mod up-coming forkølelser. Der er muligvis noget placebo-effekt i spil her, men jeg vil den dag i dag påstå, at en kop varm hyldebærsaft kan jage en forkølelse langt væk. Du kan sagtens købe hyldebærsaft i konsum, men det smager ikke i nærheden af den gode hjemmelavede og kurerer ikke forkølelser.
Denne her er spicet lidt op i fht. den jeg fik som barn. Her er den smagt til med kanel, nelliker, kardemomme, stjerneanis og citronskal, som gør den rigtig godt.
Hyldebærsaft smager også rigtig dejligt uden alle krydderierne, men lidt citronskal skal den have.
Jeg har med vilje ikke tilføjet mål på opskriften, for det hele afhænger jo af, hvor mange hyldebær, du får skaffet dig med hjem.
Heldigvis behøver du heller ikke mål, for opskriften er så nem, og kan let tilpasses efter smag.

Læs også: Alt du skal vide om hyldebær

Firni er en afghansk dessert, som jeg lærte at lave af en sød afghansk kvinde, hvis teenagedatter jeg det sidste halve års tid har lavet sammen mad med i forbindelse med noget “foreningsintegrations- og madkendskabs-halløj”, for unge piger på Amager.
Den dag den afghanske kvinde skulle stå for desserten, var der højlydte og engagerede diskussioner med de pakistanske kvinder, som også kendte desserten ganske godt. Desserten er nemlig også kendt i Indien og Pakistan, og jeg tror ikke, jeg orker diskussionen om, hvem der opfandt den først. Den er helt vildt god til gengæld, så jeg kan godt forstå, at de alle vil have patent på den!
Der er tale om en slags budding lavet på sød – næsten kondenseret – mælk, smagt til med rigelige mængder kardemomme.
Her er desserten lavet med pictachie-nødder, men du kan også bruge smuttede mandler.

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

Top