HomePosts Tagged "Kapers"

Kapers Tag

Hvis du er så heldig at bo i nærheden af en god fiskehandler, skal du gøre dig selv den tjeneste, at snuppe et par gode rødspætter med hjem engang imellem. Altså hele fisken, ikke fileterne. Fisk stegt på ben er nemlig noget helt særligt, og fileterne kan ikke nå dem til bugfinnen, selv om jeg kender mange, der kun spiser fisk, såfremt der er garanti for ikke at støde på et fiskeben undervejs.  Sådan kan man gå glip af så meget godt her i livet.
Meuniere-stegning er en super klassisk stegemetode: Fisken vendes i mel og steges i smør, og serveret med – mere – brunet smør. Not bad, og egentlig bare et fint og fransk ord for noget vi har spist herhjemme i generationer. Du kan praktisere samme metode med alle mulige andre fladfisk, hvis der ikke lige er rødspætter på is hos din fisker.

Server med nye små kartofler – når det er den sæson – eller med en god salat, ovnbagte rodfrugter, you name it!

Jeg tror altså ikke, man kan få den i Paris, men alle, der er vokset op i start-90erne, har prøvet at lavet den i skolekøkkenet. Egentlig er det jo en ret hyggelig ret, som man spiser alt for sjældent. Og med friskhakket oksekød og en skriggul, økologisk blomme på toppen er det en vinderret. Og nej – uanset hvor kronisk angst du er for salmonella, og uanset hvor mange opskrifter du læser med det budskab, kan du ikke bruge en pasteuriseret blomme til dette formål. Det bliver noget mærkeligt smat, og pasteuriserede blommer smager ikke af æggeblomme. Punktum. Du må prøve at leve lidt on the wild side.

Svenskerne har deres “Janssons fristelse”, der er et flødestuvet kartoffelfad med ansjoser. Denne her er lavet med kippers, kapers og forskellige rodfrugter. Så vi kalder den for “Jensens fristelse”. (Hvis man da må kalde noget som helst for Jensen i disse tider, hvor kong mishandlet malkeko, har taget patent på navnet.)
Om den er bedre end originalen er en smagssag, men den er mindst på højde! Ej, faktisk lidt bedre.
Denne her er uden kartofler, som er ét af vores dogmer for “cheapass” konceptet. Til gengæld er den proppet med selleri, gule beder og persillerod, som jo er ganz verboten, hvis man sværger til LCHF, men den slags nazi-regler har vi ikke tid til at mene noget konstruktivt om.
Og så holder den sig under de berygtede 20 kr. pr mand. Så du kan roligt invitere hele kollegie-gangen eller villavejen forbi til middag.

Sauce tartare kan ledsage en rå bøf, men oftest bliver den brugt til fisk og skaldyr. Og den er obligatorisk til fish and chips.
Det er en mayonaisebaseret sauce, som minder ret meget om en hjemmelavet sauce remoulade til forveksling.
Men ligesom remoulade laves på et utal af måder afhængig af hvor i verden du er, er det lidt det samme med sauce tartare.
Opskriften kommer lige her – det er hvert fald sådan vi laver den.

Surf n’ turf. Grundlæggende ved jeg ikke hvor meget surf n’ turf der er over rejer og ged, da rejer dybest set bare er havinsekter i familie med bænkebidere. Det sætter lidt den nye trend med det sydamerikanske køkken og des insekter i relief. Vi har jo til alle tider spist insekter – de kommer bare fra havet.

Hvis du ikke kan skaffe ged (men det kan alle da?), kan du bare lave en udskiftning med et får. Men her kommer så opskriften på ged med havinsekter.

Nej, det er ikke en pseudo hot-dog med selleripølse, som en eller anden vegetar har opfundet. Det er derimod en ristet hot-dog, med krydrede tyrkiske pølser, en remulade lavet på saltbagt selleri, toppet med saltbagt selleri og syltede kantareller.

Måske er den en anelse sundere end den traditionelle indianer i kano, men det gør den ikke mindre velsmagende.
I en lidt mindre version ville den egne sig ganske fint som en finurlig (finurlig er damebladsdansk for sær) forret.

Adam Price udtalte engang i et af Spise med Price programmerne at man ikke skulle se på pizzaen som en platform, hvorpå man kan fylde hvad som helst på. Der er jeg ikke helt enig, man skal bare have respekt for pizzaen som format.

Der er mange ting der fungerer på en pizza, lige fra det klassiske tomat og mozzarella til parmaskinke og rosmarin, sågar nynordiske varianter med blomkål og røget laks holder. Pointen er bare, at en pizza ikke skal overlæsses. Mådehold må absolut være kodeordet, når der står pizza på menuen. Og så frisk bøffelmozzarella.

Denne pizza består udelukkende af det køleskabet nu havde at tilbyde denne aften og kokkens kreative evner.

Top