HomePosts Tagged "Kanel"

Kanel Tag

Panforte er en mange hundrede år gammel toscansk opfindelse og en sej, sød og massiv kage fyldt med frugt, nødder og honning.På grund af de varme krydderier er det også en konfektkage, som passer godt til jul.Som alt andet har italienerne deres helt egen mening om råvaresammensætningen, men du kan stort set bruge de nødder, tørrede frugter og varme krydderier i den blanding, du har lyst til. Her er brugt kandiseret sukat og pomerans, som du flere steder kan købe i store stykker herop til jul, men du kan også eks. bruge tørrede dadler, figner eller abrikoser. Det eneste der er lidt vigtigt er, at du overholder forholdet mellem honningmasse og fyld.

Du behøver nok ret beset ikke en opskrift på risengrød, men hvis du alligevel gør og dermed har forvildet dig herind, så er denne her opskrift bullet proof. Uanset om du har tradition for at spise den juleaften, eller som os forvandler grøden til ris a la mande.
Kanelen, der er brugt her, er fra Urtekram, og der er tale om den ægte kanel – caylonkanelen, som både er mere aromatisk end den traditionelle kassiakanel og indeholder meget mindre af det potentielt farlige stof kumarin. (som er den du potentielt set dør af, hvis du dagligt spiser mindst 238 kanelsnegle…)
Jeg kan også godt lide at komme lidt vanilje i grøden. Enten en hel vaniljestang eller som her en smule af Urtekrams gode vaniljepulver.

Ingredienser er venligst sponsporeret af Urtekram 

Ak og ve. Det er december og sæson for et hav af arrangementer, der indbefatter knastørre pebernødder fra fru Wolff og varm, sød, rød saft med rosiner. Vil man være sikker på, at få ordentlig gløgg (Og det vil man!) skal man lave den selv – og det er heldigvis et overskueligt projekt.
De fleste gløgg-opskrifter beror dog på, at du laver en intens gløgg-ekstrakt, som du efterfølgende fortynder med rødvin. Men man kan let opgive projektet, når man opdager, at man skal sætte det meste af en eftermiddag af til at få et glas varm rødvinstoddy.
Heldigvis kan man godt slippe afsted med at lave en lige så god gløgg uden at gå ekstraktvejen.
Således opmuntret kan klippe-klistredage, julelystændingsfester og faster Oda godt komme an…..Glædelig december!

Jeg har lidt af en svaghed for risengrød og rice puddings, så da jeg faldt over denne opskrift i kogebogen “Det sydamerikanske køkken”, var jeg ikke i tvivl om, at den snart måtte på menuen.
Desserten skal spises varm eller lun og den søde kondenserede mælk giver en fyldig, karamelagtig sødme, som er ret hyggelig.
Er du fan af dulce de leche, vil du helt sikkert blive fan af denne dessert.

Timian i dessert. Kan man det? Jep, og det her er en fucking genistreg, som jeg opfandt forleden. Intet mindre!
Klementinerne ligger og marinerer i en skøn blanding af hvidvin, muscovado, kanel og timian. Og det er en fuldstændig fantastisk kombination, som jeg virkelig vil opfordre dig til at prøve. Timianen og kanelen giver en krydret fylde og vinen holder det hele lidt i skak.
De her blev serveret med letpisket creme double rørt op med kornene fra en vanljestang, men lidt alm flødeskum, creme fraiche eller en skefuld vaniljeis ville også være lækkert.

Lecha frita er, hvad det lyder som: stegt mælk! Det er en lille spansk dessert-klassiker, som vist ikke har fået sin internationale berømmelse på samme måde som creme catalana eller flan, men som er virkelig simpel,og ikke desto mindre ret lækker i sin egen enkelthed.
Retten består af mælk, der koger ind med sukker og majsstivelse til en tyk masse, som køler helt ned. Massen skæres ud i tern og ristes i smør og olie og drysses med kanelsukker. Ja, det smager altså meget bedre, end det måske lyder.
Retten minder i øvrigt rigtig meget om den afghanske/pakistanske dessert firni – så om det er nogle spanske kolonimagter, der i tidernes morgen slog sig ned i Tora Bora bjergene med en kande mælk og lidt majsmel, eller om “Den store kok” lod sin iderigdom drysse ned på kloden med spredt hånd skal være usagt.
Får du lyst til at stege mælk, skal du under alle omstændigheder starte lidt i god tid. Massen skal laves dagen før, så den kan nå at sætte sig. De færdige bidder skal serveres varme eller som minimum lune og drysses med kanelsukker.

Siden det belgiske vaffeljern blev introduceret til husstanden i december, har vaflede ting og sager regelmæssigt været på menuen – og ja Mikael, vaffeljernet er virkelig et fabelagtigt instrument.
Disse vaflede kanelsnegle er intet mindre end et genistreg. De florerer på amerikanske blogs, så da vi brændte inde med en halv portion sød gærdej forleden, var husets vaffelaficionado ikke sen med at hente vaffeljernet frem.
Rigtige belgiske vafler er egentlig lavet på gærdej, og derfor kommer de i konsistens til at minde ret meget om de originale – sådan lidt sprøde og seje i det. Og så forestil dig lige hvordan en belgisk vaffel med swirls af kanelremonce smager….Jep!

 

Creme catalana er spaniernes pendant til den franske creme brule. Ligheden er slående, og hvem der kom først, skal være usagt.
Forskellen består i tilberedningen: hvor franskmændende får deres creme til at sætte sig over vandbad, får catalonierne deres creme til at sætte sig med en smule majsmel.
I catalonien smager man også ofte den klassiske creme til med lidt kanel og citron, hvor franskmændene er mere til vanilje i den klassiske variant.
Den spanske creme er en smule nemmere at tilberede, og så er den en fin afslutning på en god tapas-aften.

Top