HomePosts Tagged "Kærnemælk"

Kærnemælk Tag

Æbleskiver er intet mindre end en dansk delikatesse. Dem er der langt imellem, og derfor skal vi være ekstra stolte af dem, og værne om den tradition, det er at bage dem selv. Ingen dybfrys her – det tager omtrent lige så lang tid at varme de iskolde klumper op i ovnen, som det tager at piske æg med mel, sukker og mælk.
I dag er det ikke almindeligt at fylde æbler i æbleskiverne, men det er faktisk en ualmindelig god ide. Her plejer vi at karamellisere nogle æblebåde, men en lille teskefuld god æblemarmelade kan snildt gøre kunsten efter. Er du til den –  i dag – mere klassiske variant kommer opskriften her.

aka waffels and fried partridge – et lille tvist på sydstatsklassikeren “waffels and fried chicken”. Hvis du er typen, der kun spiser et måltid om dagen, så er der her perfekt mad for dig: Morgenmad og aftensmad i ét. Jeg ved ikke, hvorfor amerikanerne har så stor forkærlighed for at blade det søde og salte på så dramatisk vis, men spøjst er det. Lige pludselig giver “appelskivers and medisterpols” mening. Hvornår er der nogen, der laver havregryn med frikadeller?

Der skulle efter sigende findes to versioner af waffels an chicken i Guds eget land. En med fried chicken og en med kyllingeplukkød og hvid sauce oven på vaflen. Den førstnævnte er en klassiker inden for soul food, mens den anden skulle være nærmes ukendt og fra Pennsylvania.

Alt andet lige, må det her være en hyldest til, hvad man med et pænt udtryk kan kalde amerikanernes uhøjtidelige tilgang til kogekunst. Og så vil jeg undskylde, at de rikke indgår nogen form for halvfabrika eller mix i opskriften, hvilket disker den totalt ift. autencitet.

Kærnemælksfromage er min fars favorit-dessert og vist også min mors – hvilket vist mest er, fordi den er så nem at lave!
Normalt serveres fromagen med mandelsplitter og en sauce lavet på kirsebær eller jordbær, men her har jeg hevet mandlerne ud af ligningen og i stedet lavet en sylt af brombær og stjerneanis.
Kærnemælksfromage skal ikke være ret sød – den er mest bare frisk. Det søde råder sylten bod på.

Det her er sprøde kålchips ovenpå en kærnemælk/kaffe-smoothie. Smager det godt? Det er subjektivt, men jeg kan forsikre om, at det ikke er en ret man hurtigt glemmer.

Retten lægger sig derfor i slipstrømmen på Rasmus Grønbechs “caviar og banan”, min egen fars “banan og torsk med chili og ost”, “pindsvin med unger” og “syltede ansjoser med hyldeblomst-gele” fra El Cellar de Can Rocca. Alt sammen noget mange har spist, syntes om eller ej, men aldrig glemmer….

Hvis kæmpe-støvbold er svampenes svar på en bøf, så må kejserhatten være ditto pølse. Alt andet lige er kejserhatten en svamp med gods i. Konsistensen er ret tæt, og eftersom den kan blive relativt stor, er det nærmest den lille nuttede enoki’s modsætning.

Smagen er lidt som uristede peanuts. Dvs. at den skal parres med ingredienser, der på samme måde ikke er super dominerende og gerne med lidt syre, da svampen ellers kan fremstå lidt fad.

Inspireret af  Rasmus Leck Fischers opskrift i Gastro, fik jeg lyst til at tage hul på koldskåls-sæsonen, med denne meget søde og velsmagende dessert.
Mange har sikkert spist guf på deres koldskål som barn, og det er faktisk ret hyggeligt. Der går lige nogle måneder, før de danske ribs kommer i sæson, men i Torvehallerne havde grønthandleren importeret nogle meget flotte af slagsen, som lyser tiltrængt op.

Inden du gemmer æbleskivepanden væk til næste jul, skal du forsøge dig med at putte de små runde boller ind i en ny kontekst.
Med Noma i spidsen har det de senere år været smart at putte alverdens andre ingredienser end æbler ind i de små kugler, og servere dem som hapsere.
På Strandgade har de i flere år været glade for at komme en tørret fisk på tværs, og sidst vi spiste der var fisken erstattet med en finurlig dej lavet på bilarver.
Så er denne alligevel lettere at sluge for de fleste.

Top