HomePosts Tagged "Jordbær"

Jordbær Tag

Det ligner en fed flødeis serveret med jordbær og chokoladesauce, men det er faktisk en sukkerfri dessert. Fedtfri? Ikke rigtig, den er proppet med fuldfed, italiensk mascarpone. Du kan sagtens smage cremen til med sukker, med faktisk behøver du ikke. Det er her man opdager, hvordan vanilje i rå mængder snyder hjernen og får det hele til at smage sødt og rart.
Desserten er en klassiker, som vi vender tilbage til hver sommer, for søde jordbær vendt i balsamico er et voldsomt raffineret makkerpar.
Du skal bruge en god, ægte balsamico til at marinere jordbærrene i – du kan ikke nøjes med en tarvelig rødvinseddike. På toppen kan du evt. hælde lidt crema balsamico på, som er syrlig, sød og cremet på én gang.

Det er bestemt ikke sæson for jordbær, og jeg skal på det kraftigste advare dig imod, at købe de røde bær fra køledisken før om 5-6 måneders tid, hvor de faktisk har vokset under den rigtige sol. Meeennn det sker jo, at man brænder inde med en pose jordbær på frys, og så kan man lidt lettere se bort fra det der med sæsonbetonede råvarer. De var jo i sæson, da de røg ind i frostterminalen…
Denne her tærte smager af sommer. Og man får sgu sådan lidt juli-hjemve, når man sætter tænderne i den her i februar. Her er den smagt til med ameretto, så den bliver lidt mere voksen, men du kan nu også fint lave den uden vil jeg mene.

Forleden kom vi hjem med en skudefuld solmodne jordbær fra en pluk-selv-mark på Møn, og det var bestemt en af ugens højdepunkter at gøre det af med dem. En af måderne var gennem denne trifli, proppet med jordbær, saftige kagebunde og fed creme. Kommer du lidt længere hen på sæsonen, kan du lave præcis samme nummer bare med hindbær.
Du kan med fordel lave dine ladyfingers selv – så følger du bare denne simple opskrift.

Jordbær og rabarber passer frygtelig godt sammen. Og blandet til en kompot der afkøles og serveres ovenpå en fløjlsblød panna cotta, så er der ikke et øje tørt. Denne her er krydret med frisk sort peber og en lille smule frisk chili. Altså du vælger selv om du vil smide en hel habanero ned i kompotten, men meningen er egentlig bare at chilien og peberet skal give en smule krydret varme.
Panna cotta er i øvrigt én af dessertverdenens hurtigste at lave. Og nemmeste. Hemmeligheden bag en vellykket panna cotta er at koge fløden forsigtigt ind og så ikke tilsætte for meget husblas. Kommer du for meget i bliver den mærkelig blævret og gummiagtigt. Den skal helst bare lige holdes sammen af gelatinen, så den fortsat er silkeblød og cremet. Nogen laver den med mælk. Det er en uskik. Panna cotta betyder “kogt fløde” – ikke “kogt mælk”….

Jordbærrene er her lige nu. De danske vel at mærke fra friland – de eneste det egentlig kan betale sig at spise.
Og hvorfor er det nu, at de danske frilandsjordbær smager så godt? Tja, for det første fordi, at de er vokset på friland og har fået den rigtige mængde sol og vand, at de ikke er modnet i en bakke, men på planten. Og så det, at de ikke er transporteret gennem det halve Europa inden de lander i supermarkedet.
Du kan sagtens plukke dine jordbær selv, og kan du komme til det kan det i dén grad anbefales. Tjek her, hvor der er en pluk-selv mark i nærheden af dig.
Og nu til det vigtige – hvad skal du stille op med de røde vidundere? Her kommer fem desserter, du kan starte med.

Selv om sommeren er “long gone” kan du heldigvis stadig købe jordbær på frost, og dermed lave din egen frisklavede syltetøj. Selv er jeg for nærig til at betale for de gode købe-marmelader og samtidig kan jeg bedst lide at vide, præcis hvad der er kommet i glasset. Derudover tager det lige præcis 2 1/2 minut + et par minutters kogetid at lave sin egen bær-syltetøj, så ærlig talt!

Hvis du er til hele bær i din syltetøj plumper du dem bare i og giver nogle minutters opkog. Alternativt kan du skære bær i kvarte inden de møder gryden.
Endelig kan du give hele balladen en tur med stavblenderen, for et mere smooth resultat.

Top