HomePosts Tagged "Hvidløg" (Page 7)

Hvidløg Tag

Yakhni pulao betyder “ris med fond” eller “kødsuppe-ris”. Det er en klassisk pakistansk og nordindisk rispilaf, som jeg har lært at lave af en pakistansk kvinde i Amager Pigekøkken, hvor jeg hver onsdag mødes med tre andre gæve frivillige og lærer en flok unge piger at lave mad. Ud over at det er sjovt, er det voldsomt opløftende at se børn lære at lave en tre-retters menu på et par timer.

Dertil er det en særlig bonus, at pigernes mødre kommer fra hele verden, og en gang imellem har vi dem med i køkkenet for at vise retter fra deres mere eller mindre stabile hjemegne. På den måde kommer man på gastronomisk rundrejse til fjerne rejsemål som Afghanistan, Vestbredden, Somalia og Pakistan helt uden at blive bortført, berøvet eller sønderskudt af spændende militser og eksotiske sammenslutninger som Al shabaab eller Talaban.
Sidst var jeg køkkenskriver på denne ret, som jeg senere fik genskabt herhjemme.

Yakhni Pulao er kød, der får lov at simre i usigelige mængder olivenolie, løg og krydderier til det hele nærmest bliver moset sammen. Det smager suverænt, og kaster du dig over retten, kan du lige så godt leve med, at du ikke skal spare på olivenolien.
Den pakistanske mor så hvert fald noget mistænksom ud, da jeg præsenterede hende for den nyindkøbte olivenolie i halvliters-flasken. De små mængder var ikke noget hun normalt opererede med. Og det er virkelig olivenolie, der gør at det hele smager autentisk. Nå ja, og så den særlige “Yakhni Pulao” krydderiblanding som  kommer ud af en lille fin papirspose, som jeg fik en ekstra med hjem af, og som du kan købe i pakistanske og indiske købmænd på samme hylde som alle de andre krydderriblandinger du KUN er beregnet til bestemte retter.
Skulle du alligevel få lyst til at lave den hele fra bunden, kan du finde én af de utallige versioner på nettet, f.eks. denne her, som virker pålidelig og hvis krydderier minder rigtig meget om det du køber i de færdige krydderiblandinger.

Spis Yakhni Pulao sammen med en raita masala.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Curry med spejlæg! Ja det er faktisk lige præcis hvad den fine og spændende titel dækker over. Vi skal ærligt indrømme, at to hvide nordboer aldrig selv havde fundet på den kombination, men derimod fandt opskriften i en indisk vegetarisk kogebog fra 1984. Bogen kan du stadig købe til en særdeles fornuftig pris på Amazon, hvis du skulle føle dig inspireret.  Og den indeholder flere andre spændende vegetariske kombinationer af karry og æg.

Men uagtet det lidt usædvanlige match er det faktisk en hel vildt, voldsomt god curry, også hvis man ikke er vegetar. Æg tager rigtig godt imod smag, og curry-pastaen smyger sig på bedste vis rundt om de spejlede hvider.
Hvis du er lidt forsigtig med dine spejlæg, kan du faktisk spejle dem på begge sider og lade dem simre i curry-blandingen, og stadig få smilende blommer. Ummm…

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Gryderetter er den kulinariske verdens lazyboy. Fed, lidt doven, ikke specielt køn men fantastisk lækker at sidde i eller spise – alt efter om det er stolen eller retten vi snakker om.

Hovedrollerne i gryden er vildsvinemørbrad og kålpølser.
Jeg er meget stor fan af kålpøler, faktisk så stor fan, at jeg har en Kålpølse United fodboldtrøje og en duftfrisker til bilen der dufter af kålpølser. Hvis jeg en dag får en søn, skal han hedde Ulrich efter den ene af grundlæggerne af Hanegal, som faktisk sælger økologiske kålpølser….

Denne gryde er en fejring af det vilde svin og kålpølsen.

Top