HomePosts Tagged "Husblas"

Husblas Tag

Panna cotta er en absolut dessertfavorit herhjemme, og den kommer derfor regelmæssigt på menuen i forskellige former. Det gode ved den er, at den kan laves på fem minutter, og at der samtidigt er umiddelbar garanti for succes. Man kan sagtens smage selve cremen til med alt muligt, men egentlig kan jeg ret godt lide den friske smag af fløde i sig selv, så derfor tilsætter jeg hellere frisk eller tilberedt frugt til på forskellige måder ved siden af.

Lige nu træder vi lidt vande, indtil foråret sætter rigtigt ind og råvareudbuddet begynder at blive lidt mere spændende. Men æbler er der altid nogen af, så derfor blev det dem, der kom til at synge backing choir denne gang.
Her har de kogt med en slat portvin og helt ærligt – nogen gange skal der virkelig ikke mere ståhej til.

Opskriften her er fra kogebogen “Det sydamrikanske køkken”, som er rykket ned på en central plads i vores køkken, mens vi udforsker det store kontinents gastronomi. Denne her – øjensynligt chilenske mousse – har allerede opnået klassiker-status, og jeg vil på det kraftigste anbefale, at du får den prøvet af. Moussen spises med ristede skiver brød som en forret eller lille hapser.
Bogen foreslår egentlig, at man tilsætter noget mere husblas, så man kan vende den ud og servere den i skiver, men det syntes vi lige var spændende nok. 2 blade husblas giver en cremet, men stadig mousse-agtig konsistens.
I denne opskrift er også tilføjet ingredienser til en hjemmepisket mayonnaise. Det tager fem minutter ekstra, og er det hele værd.

Kærnemælksfromage er min fars favorit-dessert og vist også min mors – hvilket vist mest er, fordi den er så nem at lave!
Normalt serveres fromagen med mandelsplitter og en sauce lavet på kirsebær eller jordbær, men her har jeg hevet mandlerne ud af ligningen og i stedet lavet en sylt af brombær og stjerneanis.
Kærnemælksfromage skal ikke være ret sød – den er mest bare frisk. Det søde råder sylten bod på.

I sig selv er brombær egentlig ikke noget at skrive hjem om. De er mest bare ret sure. Men så får de lov at hygge sig med lidt sukker, og vupti bliver de meget, meget mere spændende.
Lige nu kan du selv plukke dem, hvis du altså ikke bliver overhalet indenom, af alle de andre selvforsynere på tur. Skulle det ske, kan du heldigvis også købe dem friske i dit supermarked. Og i nødstilfælde, kan de også trylles frem af fryser-disken.
De her brombærtærter er nok nogle af de simpleste, du kommer i nærheden af. Massen består bare af brombær og sukker. Du er velkommen til at tilsætte vanilje, lakridspulver og alt muligt andet – men faktisk kan jeg nogen gange godt lidt, at tingene smager af det de er. Og brombær er i sig selv ret komplekse i smagen.
Du kan både spise dem lune og kolde, men da der er husblas i, skal de lige have lov at sætte sig inden de er klar til servering.
De smager forrygende med letpisket flødeskum rørt op med en spsk. flormelis.

Japanerne har en svaghed for geleterede væsker, og de er rimeligt kreative med, hvad man kan bruge gele til. En yndet dessert – vist nok især om sommeren – en sødet geleteret kaffe.
Måske var det Retsina-paradokset der ramte os,  (Teorien om at Retsina kan smage endog dejligt på Kreta, men knap så meget i København!) da jeg tænkte “Um, det smager sørme godt nok heeelt vildt godt!”, da vi bestilte en kaffe-jello på et spisested i Kyoto.
Hjemkommet til egen adresse måtte konceptet naturligvis prøves af.
Det er heldigvis virkeligt let af lave, og det smager faktisk også ret godt i Danmark. Hvis man ikke er helt så skeptisk over for gele, vil man enddog gå så langt som at kalde det en rigtig raffineret dessert!

Panna cotta er og bliver en super lækker dessert. Herhjemme overser vi den tit, fordi den næsten er for nem at lave.
Panna cotta minder om dansk fløderand – cremet, fed og sød – og er god til alle slags frugt; frisk, syltet eller sirup. Her er den lavet med to slags blåbær.

Når den stivner kan du servere den direkte i glasset – men den bliver allerfinest hvis du vender den ud – så har alle de flotte vaniljekorn nemlig lagt sig i et tyndt lag på toppen.
I denne portion bliver der til fire små glas.

Grundlovsdessert har altid været en fast tradition i min familie. Siden min mor lærte opskriften at kende på husholdningsskole i 1965 har den stået på middagsbordet hver d. 5. juni.

Det er naturligvis den nationalromantiske farvekombination der gør den særlig egnet som nationalret, men desserten kan nu med fordel også laves på andre sommeraftener.

Massen er kendetegnet ved at være særlig luftig på grund af den indpiskede æggehvide.

Ifølge min mors notater skal den egentlig kun laves på sødmælk, men da hun med årene har fået indført stivtpisket flødeskum også, har jeg valgt i stedet at lave massen på halv mælk halv fløde for stadig at hæve fedtprocenten.

En anden finesse ved desserten er at den varme ægge-mælkeblanding skal køles hurtigt ned. Den har min mor altid klaret ved at smide gryden op i badekaret. Hvis du – som os- ikke ejer et badekar kommer her et moderne tip: brug en større gryde og fyld den med koldt vand.

Top