HomePosts Tagged "Honning"

Honning Tag

Panforte er en mange hundrede år gammel toscansk opfindelse og en sej, sød og massiv kage fyldt med frugt, nødder og honning.På grund af de varme krydderier er det også en konfektkage, som passer godt til jul.Som alt andet har italienerne deres helt egen mening om råvaresammensætningen, men du kan stort set bruge de nødder, tørrede frugter og varme krydderier i den blanding, du har lyst til. Her er brugt kandiseret sukat og pomerans, som du flere steder kan købe i store stykker herop til jul, men du kan også eks. bruge tørrede dadler, figner eller abrikoser. Det eneste der er lidt vigtigt er, at du overholder forholdet mellem honningmasse og fyld.

Kender I det, at man ender op med en stor, bagt, ubrugt marengsbund, fordi gæsterne ikke magtede at spise begge de desserter, man havde planlagt? (Mestrer ikke altid begrænsningens kunst…) Cirka sådan endte det hvertfald forleden, og her i huset er vi ikke tilhængere af madspild. Slet ikke når det handler om desserter! Derfor endte denne dessert på bordet nogle dage efter og basis er to ting, der altid er fuldkommen fantastiske sammen: marengs og letpisket fløde.
Lige nu kan man få nogle frygtelig flotte figner på grønttorvet, og derfor blev de den sidste del af treenigheden. De er blevet let karamelliseret under grillen med lidt honning og appelsin-likør, som sammen med saften fra fignerne laver en lækker karamel, som man kan dryppe over. Behøver jeg at sige mere?

Jeg er ret pjattet med frugt i min salat, som – i den rigtige dosis –  giver en rigtig god balance til mange salater. Denne gang var det ferskner, jeg kastede min kærlighed på. Osten giver en skøn, salt fedme, som gør, at det bliver en super mættende middagssalat. Og så de der crunchy, spicy pekannødder på toppen med et drys frisk mynte. Så kan den der sommer altså godt snart komme an.

Jeg er stor fan af gode, mættende salater, men vi skal altså bevæge os et stykke væk fra salatblade, majskerner og tomatskiver, for at jeg gider bruge tid på det. En god middags-salat skal være fyldig og fyldt med forskellige smagsindtryk og konsistenser, og så skal der altså være noget protein til stede på den ene eller anden måde for at være rigtig festlig .
Friske, søde figner og salt halloumiost er nærmest skabt for hinanden – og med en drys ristede pinjerkerner på toppen er lykken nærmest gjort.

Det her er vinter på en tallerken. Når efterårets mange svamperette bliver erstattet af bagte rodfrugter, er sneen lige rundt om hjørnet. Rodfrugter er smarte, da de smager langt bedre end vitaminpiller og indeholder fiber, kalcium, antioxidanter og A-vitamin. Spiser du lever til kan du også tilføje B-vitaminer på listen.

En grundregel mht. rodfrugter er at de fade og søde knolde, har rigtig godt af noget cremet og syrlig – her en rygeost/ricotta creme. Er du ikke til lever, kan du erstatte den med kylling, et par gode bøffer eller flæskesteg.

Opskriften her er fra kogebogen “Ægte Mexicanske Tacos”, som er proppet med klassiske og udfordrende opskrifter på taco-fyld. Selv foreslår bogen, at hvis du kun vil lave én slags fra bogen, skal du vælge denne her.
Som foreslået, så gjort. Og der var bestemt ingen fortrydelse at spore bagefter. Det her er en uforskammet god opskrift!
Fyldet bliver pulled pork agtigt i konsistensen og er proppet med krydderier. Chilistyrken vælger du selv.

Honning, soya og laks er en ret klassisk kombination og smager bare rigtig, rigtig godt sammen. Og kom så en sjat friskrevet ingefær ved, så bliver det ikke meget bedre.
Du må gerne begynde forberedelserne lidt i godt tid, for fisken har godt af at stå og trække lidt i marinaden – så får den lidt mere power.
Her er den serveret med bok choy, som egentlig bare er en slags fancy, kinesisk spinat, som du kan købe i kinesiske købmænd og gode grønthandlere. Kan du skaffe det, er det smukt. Ellers tror jeg faktisk også, at du får en ret habil ret, ved bare at bruge spinat.

Lammelever er den absolut bedste lever, du kan smide på middagsbordet. Mere fast og meget mere delikat end f.eks, svine- eller kalvelever, som er mere almindeligt. Vi får vores lever leveret af vores faste kød-pusher, som oven i købet bringer ud.
Denne lammelever  er en af de nye leverfavorit-opskrifter. Er du kvinde, kan du vælge at spise lever en gang om ugen eller jerntabletter – du bestemmer selv!
Salaten har vi ikke selv fundet på. Det har derimod John, min – nu desværre afdøde – svigerfar, som ofte, når vi besøgte ham, serverede denne tomatsalat (eller hvert fald noget, der lignede rigtig meget). Den var selvfølgelig meget bedre end denne her, men her er det bedste forsøg fra vores køkkenbord.
Husk, at du skal bruge modne tomater – derfor hører salaten ingen steder hjemme i januar. Det er nu, leveren og tomaterne kalder…

Top