HomePosts Tagged "Græsk Yoghurt"

Græsk Yoghurt Tag

Opskriften her er fra kogebogen “Det sydamrikanske køkken”, som er rykket ned på en central plads i vores køkken, mens vi udforsker det store kontinents gastronomi. Denne her – øjensynligt chilenske mousse – har allerede opnået klassiker-status, og jeg vil på det kraftigste anbefale, at du får den prøvet af. Moussen spises med ristede skiver brød som en forret eller lille hapser.
Bogen foreslår egentlig, at man tilsætter noget mere husblas, så man kan vende den ud og servere den i skiver, men det syntes vi lige var spændende nok. 2 blade husblas giver en cremet, men stadig mousse-agtig konsistens.
I denne opskrift er også tilføjet ingredienser til en hjemmepisket mayonnaise. Det tager fem minutter ekstra, og er det hele værd.

Bagte grøntsager med masser af cremet yoghurt og feta i rigelige mængder er bare altid en succes. På en normal hverdag ville vi spice den op med masser af frisk rosmarin, olivenolie i rigelige mængder og måske lidt lammekrone on the side.
Men i denne uge er det spareuge, mens vi forsøger at finde ud af, om man kan spise lowcarb og dyrevenligt for under 150 på en uge. 

Men retten fungerer faktisk godt helt uden alt det der luksus. Du skal bare tilberede grøntsagerne rigtigt – og længe. Det betyder, at de skal være møre og gennembagte inden de møder gratinen. Fetaen er et must og sætter prikken over i’et.
Ikke værst!

Dag fire på middags-eksperimentet, der undersøger, om man kan lave sunde, low-carb middagsretter, der tager hensyn til dyrevelfærd i en uge for under 150 kr. pr person. Vi kalder det “Cheapass”.

Denne ret favner hele pakken. Og dog. For der er jo det der med dyrevelfærd. Det er let nok at købe øko-æg. Men hvor pokker skaffer man græsk yoghurt fra køer, der med garanti har gået på græs?
Og nok kan man købe godt øko-svinekød efterhånden, men når det kommer til charcuteri (fancy ord for pølse, skinke og andre ting i samme boldgade)?
At skaffe god økologisk bacon er i sig selv en bedrift, men økologisk skinke synes at være en umulighed, hvis man foretager sine indkøb, der hvor 98% af befolkningen gør det.
Så med et lille undskyld til den gris, der måtte lægge lår til skinken, og til den ko, der efter et liv med kraftfoder og tætte naboer, har lagt yver til den græske yoghurt, kommer her en næringsrig, low-carb ret, der  i øvrigt smager sindsygt godt!

Men jeg læste på journalisthøjskolen i Århus (Før dobbelt-A) havde jeg et meget lidt studie-relevant arbejde, hvis man regner det i gængs forstand.
Mens mine medstuderende klippede presseklip (Det var før man  købte sig ind hos Meltwater og Infomedia) for fagforeninger og virksomheder eller skrev notitser til Århus Onsdag, langede jeg hummus, tavuk izgara og haydari over bordet på byens eneste tyrkiske restaurant.

Det gav mig ikke meget erfaring i lokalpresse, til gængæld lærte jeg, hvordan en hummus skal tilberedes, og hvor godt en kold Efes smager efter midnat.
Og selv om det lyder som om, det var i forrige århundrede, er det rent faktisk kun ti år siden, og restauranten ligger der stadig, og menukortet ligner sig selv. Selv om jeg hellere snart må hjælpe Orhan med at få lavet en ny og bedre hjemmeside, er restauranten stadigvæk et besøg værd, hvis du kommer forbi Nørre Alle i 8000 C.  Maden er super lækker og billig, restauranten hyggelig og ejeren rigtig rar. Det  er et fint indblik i hvordan man spiser tyrkisk, når man bor i Danmark.

Opskriften på denne haydari er blevet til efter lidt research og sjusset frem efter smag. På Lodos vil de næppe være jublende glade, men hvis jeg får lokket den rigtige opskrift ud på et tidspunkt, så får du den. På ære!

Her er den vildeste og mest snaskede dip, du nogensinde kommer til at sætte på bordet. Du kan spise den hvis du er LCHF-tilhænger, eller bare skal imponere især mænd!
Kodeordene er snasket, ostet og dirty! Det er med andre ord både en fest-dip og en meget egnet “dagen-efter-fest-dip”.
Du kan spise dippen med grissini, nachos eller friske grøntsagsstave lidt efter humør og brugs-situation.
Go for it!

Yoghurtis har altid lydt en lille smule helligt i mine ører. Lidt ligesom minimælk og fedtfri kage.
Men det er faktisk et genialt koncept. Både fordi det smager meget friskere end flødeis, men også fordi det er meget hurtigere – du slipper for alt balladen med at lave creme anglaise (altså piske varm mælk ind i en æggesnaps til det stivner) og køle ismasen ned. Med en god ismaskine, har du frozen yoghurt på et kvarter.

De her er lavet med blåbær, og jeg regner med, at du selv har luret, at du selvfølgelig bare kan erstatte “blå” med “hind”, “jord”, “brom” eller en hvilket som helst andet bogstavskombination, der kan placeres foran “bær”.

Yakhni pulao betyder “ris med fond” eller “kødsuppe-ris”. Det er en klassisk pakistansk og nordindisk rispilaf, som jeg har lært at lave af en pakistansk kvinde i Amager Pigekøkken, hvor jeg hver onsdag mødes med tre andre gæve frivillige og lærer en flok unge piger at lave mad. Ud over at det er sjovt, er det voldsomt opløftende at se børn lære at lave en tre-retters menu på et par timer.

Dertil er det en særlig bonus, at pigernes mødre kommer fra hele verden, og en gang imellem har vi dem med i køkkenet for at vise retter fra deres mere eller mindre stabile hjemegne. På den måde kommer man på gastronomisk rundrejse til fjerne rejsemål som Afghanistan, Vestbredden, Somalia og Pakistan helt uden at blive bortført, berøvet eller sønderskudt af spændende militser og eksotiske sammenslutninger som Al shabaab eller Talaban.
Sidst var jeg køkkenskriver på denne ret, som jeg senere fik genskabt herhjemme.

Yakhni Pulao er kød, der får lov at simre i usigelige mængder olivenolie, løg og krydderier til det hele nærmest bliver moset sammen. Det smager suverænt, og kaster du dig over retten, kan du lige så godt leve med, at du ikke skal spare på olivenolien.
Den pakistanske mor så hvert fald noget mistænksom ud, da jeg præsenterede hende for den nyindkøbte olivenolie i halvliters-flasken. De små mængder var ikke noget hun normalt opererede med. Og det er virkelig olivenolie, der gør at det hele smager autentisk. Nå ja, og så den særlige “Yakhni Pulao” krydderiblanding som  kommer ud af en lille fin papirspose, som jeg fik en ekstra med hjem af, og som du kan købe i pakistanske og indiske købmænd på samme hylde som alle de andre krydderriblandinger du KUN er beregnet til bestemte retter.
Skulle du alligevel få lyst til at lave den hele fra bunden, kan du finde én af de utallige versioner på nettet, f.eks. denne her, som virker pålidelig og hvis krydderier minder rigtig meget om det du køber i de færdige krydderiblandinger.

Spis Yakhni Pulao sammen med en raita masala.

Du kender raitaen; den klassiske yoghurtdip vendt med agurk og måske lidt mynte, og som smager forrygende til butter chicken, rogan josh og alle de andre indiske curries.
Det her er the real stuff, som jeg har lært af en rigtig sød pakistansk kvinde. For om den er indisk eller pakistansk er ikke et område, jeg tør vove mig ind på.
Hvis du billed-søger på raita masala får du en skøn blanding af noget der ligner denne ret og så nogle små kartoner med fine farver. Årsagen er såre simpel, at vestens convinience med fuld hammer også har ramt vores mere autentisk-idylliserede medsøstre fra p
Pakistan, Indien mm. For hvem gider stå og mose med spidskommen, chilipulver og sennepsfrø, når man kan gå ned til sin lokale grønthandler eller købmand og købe en pose raita-masala blanding?
Så her får du to opskrifter. Den moderne og lette, som jeg har lært den af min rare pakistanske køkken-mester, og så den som jeg har sjusset mig til efter lidt googlerier og et kig på krydderihylden. Begge dele smager forrygende:

Top