HomePosts Tagged "Feta"

Feta Tag

Denne ret labre salat er lun på grund af de varme, karamelliserede rødløg, som har hygget sig i en kasserolle med lidt god balsamico. På denne tid af året, hvor det igen er lyst ved spisetid, har man lidt lyst til at spise sig mæt i salat igen, og selv om vi stadig venter på de danske frilandsgrøntsager, kan man snildt lave en salat med lidt helt almindelig drivhus-grønt og som her med masser af tørrede bær, kerner og fed feta.
Det er en ret cool salat, som også ville gå ret godt til lammekød, men som vi egentlig bare spiste, som den er med lidt godt brød til.

Bagte grøntsager med masser af cremet yoghurt og feta i rigelige mængder er bare altid en succes. På en normal hverdag ville vi spice den op med masser af frisk rosmarin, olivenolie i rigelige mængder og måske lidt lammekrone on the side.
Men i denne uge er det spareuge, mens vi forsøger at finde ud af, om man kan spise lowcarb og dyrevenligt for under 150 på en uge. 

Men retten fungerer faktisk godt helt uden alt det der luksus. Du skal bare tilberede grøntsagerne rigtigt – og længe. Det betyder, at de skal være møre og gennembagte inden de møder gratinen. Fetaen er et must og sætter prikken over i’et.
Ikke værst!

Men jeg læste på journalisthøjskolen i Århus (Før dobbelt-A) havde jeg et meget lidt studie-relevant arbejde, hvis man regner det i gængs forstand.
Mens mine medstuderende klippede presseklip (Det var før man  købte sig ind hos Meltwater og Infomedia) for fagforeninger og virksomheder eller skrev notitser til Århus Onsdag, langede jeg hummus, tavuk izgara og haydari over bordet på byens eneste tyrkiske restaurant.

Det gav mig ikke meget erfaring i lokalpresse, til gængæld lærte jeg, hvordan en hummus skal tilberedes, og hvor godt en kold Efes smager efter midnat.
Og selv om det lyder som om, det var i forrige århundrede, er det rent faktisk kun ti år siden, og restauranten ligger der stadig, og menukortet ligner sig selv. Selv om jeg hellere snart må hjælpe Orhan med at få lavet en ny og bedre hjemmeside, er restauranten stadigvæk et besøg værd, hvis du kommer forbi Nørre Alle i 8000 C.  Maden er super lækker og billig, restauranten hyggelig og ejeren rigtig rar. Det  er et fint indblik i hvordan man spiser tyrkisk, når man bor i Danmark.

Opskriften på denne haydari er blevet til efter lidt research og sjusset frem efter smag. På Lodos vil de næppe være jublende glade, men hvis jeg får lokket den rigtige opskrift ud på et tidspunkt, så får du den. På ære!

Nu må det være slut med alt det japanske tang og miso, for herhjemme er det højsæson for bugnende mængder friske grøntsager, som vi vist også trænger til at få kastet et blik på.
Samtidig er det NU, du skal en smut ud til kysten og hamstre havtornbær, som både er hypermoderne, sunde, velsmagende og pænt tjekkede i en salat.
Samtidig er det nu, du får de bedste rødbeder, og sammen med lidt feta har du faktisk basis for et total lækker sensommer-salat.
Hvis du kender nogen der kender nogen, der selv dyrker rødbeder skal du prøve at lokke et par friskopgravede ud af dem. Hvis du ikke venter for længe, kan du sagtens spise de grønne blade, der vokser over jorden – de smager sjovt nok også af rødbede.

Lammelever er den absolut bedste lever, du kan smide på middagsbordet. Mere fast og meget mere delikat end f.eks, svine- eller kalvelever, som er mere almindeligt. Vi får vores lever leveret af vores faste kød-pusher, som oven i købet bringer ud.
Denne lammelever  er en af de nye leverfavorit-opskrifter. Er du kvinde, kan du vælge at spise lever en gang om ugen eller jerntabletter – du bestemmer selv!
Salaten har vi ikke selv fundet på. Det har derimod John, min – nu desværre afdøde – svigerfar, som ofte, når vi besøgte ham, serverede denne tomatsalat (eller hvert fald noget, der lignede rigtig meget). Den var selvfølgelig meget bedre end denne her, men her er det bedste forsøg fra vores køkkenbord.
Husk, at du skal bruge modne tomater – derfor hører salaten ingen steder hjemme i januar. Det er nu, leveren og tomaterne kalder…

Jeg kan godt lide salater – især på denne tid af året, hvor salaterne faktisk er friske. Jeg er bare ikke så glad for iceberg med agurketern og halvmodne tomater fra Marokko, serveret med en dressing fra Kraft.
Det er ikke fordi jeg skal gøre mig til salat-teoretiker på nogen måde, men jeg har udviklet et koncept der gør, at mine salater altid bliver rimeligt vellykkede.
Jeg kalder den “Four good things” – Hugh Fearnley Whittingstall har som bekendt opfundet konceptet “Three good things”, som kort fortalt går ud på at lave dine retter med tre basis-råvarer. Jeg har bare tid svært ved at begrænse mig, så jeg har videreudviklet på ideen og nået frem til at fire ting i en salat holder: Spinat, avocado, kylling og lime. Salat, æble, nødder og blå ost. Salat, torskerogn, mozerella og stenbiderrogn. You get the concept??? Salt, olie, peber osv tæller naturligvis ikke med. Du er meget velkommen til at udvikle på konceptet.
Her får du fire gode ting med grape og feta i centrum.

Vi har en lille urban have, som vi passer og plejer efter bedste evne. Noget af det første der ryger i jorden er radiser, da de altid er en succes. Jeg er sikker på, at selv den ondeste havenisse ville kunne gro radiser, om han så støbte frøene i beton.
Det eneste problem er, at der er en øvre grænse for de gastronomiske akrobatspring man kan lave med denne korsblomstrod. I rå version er der mange anvendelser; i salater og på smørrebrød. Det er værre, når de muligheder er udtømte. Her er en tilberedning, hvor er de bagt i ovnen. Senere kommer en fermenteret udgave og en på grill…

Salaten er i øvrigt en versionering af denne ret, men jeg er sikker på, at selv historiens største maler, Salvador Dali også lod sig inspirere her og der. Han er i øvrigt citeret for at sige;

“Der findes to lykketræf for en kunstner. 1. at være spanier, 2. at hedde Salvador Dali” – More is more.

Top