HomePosts Tagged "Fennikel"

Fennikel Tag

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Ud over at være en ualmindelig pæn fisk, så smager dorader virkelig godt. Det er en rigtig god spisefisk – der også kaldes havbras – som har et lyst, magert kød som er ret fin i teksturen. Fisken hentes op fra de mere sydlige vande ved middelhavet, men de bliver også opdrættet og en gang imellem skulle der vist også svømme en enkelt eller to helt herop. Ja, så global opvarmning er ikke kun af det onde…
Forleden havde de meget friske dorader hos fiskehandleren, så hjem kom de og mødte webergrillen til en temmelig hot date. Og sådan en fin fisk behøver egentlig ikke så meget baggrundskor, men kan snildt spille førsteviolin selv. Så den blev blot serveret med lidt grøn pesto og nogle grøntsager, der lige havde fået et hurtig tur på panden.

“Hvad er det her for én”, spurgte den unge pige bag kassen i supermarkedet og kiggede forvirret på den hvid-grønne knold, hun havde i hånden og derfra til den laminerede oversigt over vej-selv-grøntsager, hun havde liggende ved kasseapperatet.
“Det er en fennikel”, svarede jeg høfligt.
“En hvad?”. Pigebarnet så ud som om jeg talte russisk.
“En fennikel”, gentog jeg.
“Den står altså ikke på min oversigt.” Pigebarnet så helt fortabt ud, da hun greb røret og ringede til sin kollega i Frugt & Grønt efter assistance.
“Ja, det er mig”, sagde hun ind i røret. “Der er en kunde, der vil købe en fæææ-niii-kel. Det er sådan en hvid og grøn én. Hvordan taster jeg den ind….??”

Ovenstående samtale udspillede sig for noget tid siden i vores  supermarked. Og gudhjælpemig om det ikke skete igen lidt senere – en ny dag i et nyt supermarked. Fennikel står åbenbart ikke fast på menuen hos alle danske familier, og det er egentlig synd, for det er en af de absolut mest lækre grøntsager, som så småt er på vej i sæson.

Rødspætter er én af havets fineste fisk, men køb de hele fisk og hold dig fra kedelige fileter. Fisk stegt på ben smager bedst, og lige præcis rødspætter bliver fisket så små, at der virkelig ikke er meget sjov ved dem i dag, når de først er pelset.
Denne her ret tager 10 minutter at lave – så nem er den. Til gengæld smager den af sommer og lyse aftener og dermed fuldstændig forrygende.

Denne ret er mærkelig men holder hele vejen til spisebordet.
Opskriften på æggesauce er fundet i en græsk kogebog af Susanna Tee, som har stået og samlet støv på hylden i mange år. Ikke bare smager saucen virkelig godt, den minder forbløffende meget om en sauce hollandaise, bare uden alt smørret! Helt klart et hit, hvis du har lyst til en fyldig creme til fisken, men ikke lige er så pjattet med de timer på løbebåndet det tager at forbrænde en kvart pakke smør.

Det er sæson for fjordrejer – denne her lille insektagtige mini-reje, som vist kun danskere har en svaghed for. Smagen er fin – altså virkelig god – og jeg er stor fan, så længe jeg selv kan slippe for pillearbejdet.
Første gang man står og piller fjordrejer til sin rejemad, forstår man pludselig den enorme prisforskel der er på de pillede og de upillede rejer hos fiskehandleren. De første har en kilopris, der gør en hummer misundelig – de upillede er noget mere retfærdige i prisen.
Denne salat kan du lave, når du halvvejs gennem pillearbejdet når til den beslutning, at det gider du !#€!#!%#”&”! ikke bruge dit liv på og lader resten af rejerne beholde frakken på.
Men hey…fik jeg nævnt at det er verdens bedste fennikelsalat?

Forleden modtog vi en nydeligt pakket picnickurv med blandt andet 200 gram parmaskinke, en flaske prosecco og en virkelig venlig hilsen fra et Aarhusiansk PR firma, der øjensynligt var kommet på arbejde for det italienske skinke-konsortium Consorzio del Prosciutto di Parma og samtidig ville gøre vores sommer rarere. 
Vi kan heldigvis let bestikkes, når det handler om parmaskinke, og har derfor udarbejdet et nyttigt diagram, så vi let kan få et overblik over, hvor langt et indlæg vi skal producere, når vi modtager tørrede griselår med expres-buddet:

Parmaskine til opskrifter diagram

Vi smuttede derfor i køkkenet og udbenede et par vagler, blandede en salat og piskede en kold parmesansuppe sammen, pakkede derefter picnic-kurven med tre parmaskinke retter og smuttede 50 meter ned af stien til Amagers stenbro.

Parmaskinke smager virkelig godt. Derom ingen tvivl, eller som en god veninde så fint udtrykte det:
“Parmaskinken er den bedste udskæring på grisen!”
Vi nikker i kor og anerkender italienernes fintdyrkede skinke-kultur.
Vi er dog ikke nødvendigivs helt overbevist om parmagrisenes opdrætsvilkår, men når Italienerne finder på at sende en øko-parmagris på markedet for at tilgodese deres 10. mest parmaskinkende eksportmarked, står vi klar i køen!

Top