HomePosts Tagged "Citrongræs"

Citrongræs Tag

Det er på tide at få spist de sidste rodfrugter, for lige om lidt vælter asparges, spæde salater og sprøde courgetter op af jorden, og så går der et halvt år, før vi overhovedet gider tænke på rødbeder igen. Vi havde en halv pose i køleskabet forleden, som vi efterhånden syntes trængte til at få afsluttet deres skæbne, men vi trængte også til at spise noget friskt og spicy.
Hurra, tænkte vi! Lad ikke 90erne være forgæves. Lad os lave noget fusionsmad!
Og sådan gik det til, at den danske, grove rødbede mødte en sprød thaiaroma på en hel almindelig hverdag, og sød musik opstod. Næsten som et multietnisk DF/thai kærlighedseventyr fra Hundested.

Dette er på ingen måde en autentisk opskrift på thailandske kyllingespyd, men derimod en tøm-køleskabs-verison af en thai-mad-uge. Faktisk er det her sandsynligvis lige så thai, som ellerten kan køre langt på en opladning.

Og så tænker du nok; “kan man overhovedet smage, at kyllingestykkerne er monteret på et styke halvvissent citrongræs?”. Det hurtige svar er nope, nada, niks, nej, no, njet og det modsatte af si – men det ser da meget cool ud.

Jeg vil heller ikke påstå, at jeg er den første der har smidt noget kød på citrongræs, hvilket thairetten Nem Lui Hue er et eksempel på.

Denne ret er den direkte vej ud af en en vinterdepression. Retten tager ikke mange minutter at lave, og hvis du smider den færdige fisk på et bananblad og server  nogle kolde øl til, er det næsten som at være på ferie.
Tilberedningsmetoden er lidt anderledes end noget du måske har prøvet før. Fisken skal nemlig helst tilberedes i så hel tilstand som muligt – det betyder at den helst skal renses uden at skære kroppen op. Det kan din dygtige fiskehandler hjælpe dig med. Derefter stopper du lækkerier ind i munden på den og gnider den i salt.
Rødfisk er lette at genkende på den flotte røde krop og de gigantiske øjne der popper, når den bliver hevet op af dybet. Du kan dog sagtens lave pla pao med de fleste andre slags hele fisk.

“Hvis du fortæller mig, hvornår du har købt citrongræs, så fortæller jeg også dig, hvornår jeg har købt citrongræs. Så ved vi begge to hvornår nogen af os køber citrongræs. Hvis du køber citrongræs og jeg køber citrongræs, så har vi lige pludselig meget citrongræs”.
Nogenlunde sådan forløb en diskussion forleden.
Og på den måde endte vi op med 14 stængler citrongræs i køleskabet. Bevares, citrongræs smager godt, men der er også en overlægger for, hvor meget citrongræs man kan bruge i en karrypasta eller i en gryderet. Kreativiteten (dvs. en Google-søgning) måtte sættes i værk.

Thailands “nationalret” indeholder alle nationens primære smage og er en fin introduktion til thailandsk mad: Fishsauce, tamarind, tigerrejer, lime, hvidløg, galanga, tofu, æg og risnudler. Alt det første for at udbrede en nationalfølelse, og det allersidste efter sigende  for at strække risen og holde risforbruget nede under 2. verdenskrig.

Kokos er en af de ting jeg misunder de sydlige himmelstrøg mest. Og kan man lide kokos, er denne suppe måske din nye favorit.
Tom ka gai er en klassisk thailandsk suppe, som smager forrygende.
Du skal måske lige forbi en asiatisk supermarked for at trylle limeblade og galangarod frem, men begge dele kan du købe i store mængder og smide på frys. Så er der tom ka gai til hele vinteren.

 

Varianter af denne opskrift er nok en af de hverdagsretter, vi laver oftest. Mest fordi den er super, når du er glad for at lade din kylling strække sig over tre dage.
Den tager ikke lang tid at lave, og derudover er den god til at komme tilbage på den slanke linie, når det har været liiige fest nok på spisebordet, og man stadig gerne vil holde vægten.

Jeg har en begrundet formodning om, at det ikke er på helt samme plet på verdenskortet de spiser peberfrugter og limeblade.
Det er ikke sikkert, at vietnameserne vil godkende det som en del af deres køkken, men inspirationen er klart derfra – garneret med de grøntsager der er tilbage i køleskabet. Sådan må man prøve sig frem, når man nu engang bor i Danmark og i øvrigt aldrig har været i Vietnam…

Top