HomePosts Tagged "Chili" (Page 4)

Chili Tag

Der er mozerella og så er der bocconcini. De sidste er napolianske mini-kugler af mozerella, og dem kan du blandt andet købe i Supermarco, hvor du bør unde dig selv at slå et smut forbi, hvis du ikke allerede hører til stampublikummet. Det er som at være på sommerferie i Italien, når man bliver sendt ud af døren med et “arriverderci”, med indkøbsposen fyldt med italiensk pølse, ost og sicilianske småkager.
Kuglerne er faste og meget egnet i salat eller som antipasti – f.eks, omviklet med lidt god skinke, eller som her marineret i lidt krydderier.

Curry med spejlæg! Ja det er faktisk lige præcis hvad den fine og spændende titel dækker over. Vi skal ærligt indrømme, at to hvide nordboer aldrig selv havde fundet på den kombination, men derimod fandt opskriften i en indisk vegetarisk kogebog fra 1984. Bogen kan du stadig købe til en særdeles fornuftig pris på Amazon, hvis du skulle føle dig inspireret.  Og den indeholder flere andre spændende vegetariske kombinationer af karry og æg.

Men uagtet det lidt usædvanlige match er det faktisk en hel vildt, voldsomt god curry, også hvis man ikke er vegetar. Æg tager rigtig godt imod smag, og curry-pastaen smyger sig på bedste vis rundt om de spejlede hvider.
Hvis du er lidt forsigtig med dine spejlæg, kan du faktisk spejle dem på begge sider og lade dem simre i curry-blandingen, og stadig få smilende blommer. Ummm…

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

Det her er en billig, sund og fantastisk velsmagende ret, men det er ikke det bedste. Chili con carne er også en af de retter, det er absolut nemmest gå øko-ninja på.

Hakkekød er nærmest det eneste kød, du kan få økologisk i et supermarked – trist men sandt.
Bønner findes i et stort udvalg og herunder også økologiske. Efter min vurdering er bønner faktisk et af de produkter, hvor prisforskellen på sprøjtet og økologisk er mindst. Dåsetomater er i samme kategori. Og vupti, har vi en ret der er 70-80 % økologisk, vel at mærke uden den store prisforskel.

Hvis du ved lidt om indiske brødtyper, så kender du sikkert naan, papadum (det kan du selv være!), puri og chapati.
Det er nok mindre sandsynligt, at du har støt på Aloo partha før. Det er ikke lide det man ser oftes på indiske restauranters menukort, hvilket er ret synd, for det er et fantastisk brød, der næsten er en ret i sig selv. Faktisk er det en morgenmadsret, hvor brødet serveres med lidt chutney til, hvilket nok også er hovedårsagen til at brødet ikke findes på restauranternes menukort. Jeg må indrømme, at det er sjældent at jeg lige bikser aloo paratha sammen en onsdag morgen. Der imod, syntes jeg at det er perfekt til en gang dahl curry. Indere ville nok synes, at det er lidt spøjst at spise aloo paratha til aftensmad, men på den anden side spiser de også æbleskiver til morgenmad i Elk Horn.

Top